Letlæst Kærlighed

Det Syvende Møde - Herbjørg Wassmo
Læst sept 07

I forhold til sidste bog jeg læste af Wassmo, er dette en let lille sag om Kærlighed.

Gorm og Rut mødes første gang som børn, og så følger vi dem gennem deres liv, som udvikler sig forskelligt, men skæbnen vil, at de nu og da støder ind i hinanden, og det sidste, syvende møde er der hvor man tænker "Får de mon hinanden?"

Litteratursiden skrev: Skæbnerne skildres stramt og fint, begges ensomhed, nedture og succeser står usentimentale og klare for læseren, i en sammenhæng der aldrig bliver banal.
Det er ikke Dinas Bog, men næsten.

Krimi med tourettes?!

.
Moderløse Brooklyn - Jonathan Lethem
Påbegyndt aug 07

Jeg stiftede bekendtskab med bogen tilbage i 2004, hvor jeg havde taget Det Kongelige Biblioteks eksemplar på originalsproget med på ferie. Desværre mistede jeg den på en strand på en græsk ø, og jeg vil slet ikke tænke på hvor meget jeg måtte betale i erstatning...! I 2006 udkom den så på dansk, så jeg prøvede kræfter med den igen.

Jeg er meget fascineret af, at hovedpersonen har tourettes syndrom, fordi det (gudskelov) er en sjælden lidelse, som man ikke hører om så ofte. Men alligevel er der for meget "mafia" over handlingen til at den kan fange mig for alvor. Jeg prøvede, men måtte lægge den fra mig inden den var færdiglæst. Denne gang afleverede jeg den dog tilbage i god stand...

Jeg vil dog ikke afvise, at jeg prøver igen. Til næste år udkommer den som film. Selveste Edward Norton både instruerer og spiller hovedrollen, og dét glæder jeg mig til at se!

Endelig nyt fra Jonas

.
Submarino - Jonas T. Bengtsson
Læst aug 07

Ååååh hvor har jeg ventet længe på denne bog. Helt siden jeg læste Aminas Breve har jeg villet læse mere af ham her Jonas. Med ”Submarino” skuffer han bestemt ikke. Det er en bog som man trækkes ind i med det samme, og som hele tiden lever i tankerne, selv mens man ikke har bogen i hænderne. Det er ikke særlig rar læsning, men det er vedkommende, og efterlader et særdeles stærkt indtryk.

Bogen er delt op i to, og hver halvdel fortælles af hver bror. Den sidste halvdel gjorde størst indtryk på mig. Broren der prøver at være en god far, mens han samtidig bliver mere og mere afhængig af heroin, og starter som pusher. Interessant at læse om en stiknarkoman, der faktisk lever et helt normalt liv.

Bestemt en bog jeg gerne vil have i min bogsamling en dag. Et genlæs værd!

Anmeldelse fra LitteraturNu

Anmeldelse fra Sentura

BONUSINFO (feb 2010): Thomas Vinterberg har filmatiseret, og den har premiere den 25. marts 2010. Se trailer her - Uuuuh vi glæder os!!!

Sonnergaard Trilogien

.
Sidste søndag i oktober - Jan Sonnergaard
Læst aug 07

Så fik jeg lige lyst til et genlæs med Jans noveller. Novellerne passer perfekt til busturen, for det tager ca 6-7 minutter at læse novellen, og så kan man bruge samme tid på at fordøje dem bagefter. Særligt "Lollapalooza" gjorde indtryk på mig denne gang jeg læste den.

Jeg elsker hans evne til at overraske! Første gang jeg læste en novelle fra Radiator, kendte jeg overhovedet ikke til hans stil, og da jeg så læste slutningen sagde det bare WOW, og jeg følte det som at blive ramt af en bus - men på den fede måde... Novellen hed "Lotte".

Alle bør eje disse tre novellesamlinger, hvoraf den sidste i trilogien er Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen. De kan læses igen og igen, og hver gang får man en ny oplevelse, men ALTID en oplevelse hvor det skælver ned ad ryggen...

Overvurderet forfatterskolefis

.
Champagnepigen - Leonora Christine Skov
Læst aug 07

Endnu en ny bog der er blevet hypet frem i medierne med beskrivelser som "Leonora Christina Skov (f. 1976) har med "Champagnepigen" skrevet en velfungerende samtidsroman, der leverer nuancer til tidens polariserede seksualitetsdebat" (Citat: Politiken, se link)

Brææææk! Mere overvurderet forfatterskolefis skal man lede længe efter. Keeedelig og prætentiøs var det indtryk den gav mig. Og hvor er det erotiske? Jeg er klar over, at hun har lagt vægt på at gøre det 'subtilt erotisk', men selvom det er subtilt kan det jo godt fremkalde nogle følelser - det gjorde det ikke hos mig.

Well, jeg synes Leonora er fascinerende som person, og hun har også en blog som jeg har tænkt mig at stifte nærmere bekendtskab med. Men Champagnepigen? Nej tak.

Skuffer mod enden

.
Jeg dræber - Giorgio Faletti
Læst juli/aug 07

Denne bog bliver virkelig markedsført, både i boghandlernes udstillinger og på billboards.Faktisk er det den første bog jeg har haft lyst til at læse efter at have set en billboard på selveste Nørreport St. For en forbruger af makabre krimer som mig, er det svært at modstå både coveret og titlen.

Den starter også rigtig godt ud! Plottet er forrygende, og persongalleriet er meget spændende. Men ca. halvvejs i bogen er det som om Faletti går helt i selvsving og bare bygger mere og mere på. Som om han kun skal skrive denne ene bog i hele sit liv, og han vil proppe så meget ind i den som han kan. Handlingen bliver pludselig vildt urealistisk, og personerne bliver selvfølgelig mere overfladiske, fordi der pludselig ikke er mere plads til at han kan fordybe sig i dem. Øv.

Jeg fortsatte til den bitre slutning, men jeg var bestemt ikke lige så entusiastisk som jeg var i begyndelsen af læsningen.

Skuffelse fra Gysets Mester

.
Boo’ya Moon - Liseys historie - Stephen King
Læst juli 07

Så var der nyt fra S.K. og jeg havde virkelig glædet mig til denne kærlighedshistorie, som i medierne blev beskrevet som meget atypisk. "Don't judge a book by it's cover" siger man, og dette cover synes jeg er utrolig smukt og tiltalende - men desværre lever bogen, efter min mening, ikke op til det smukke røde omslag.

Jeg kunne slet ikke komme i gang med bogen, var skuffet og tvær, og besluttede mig for at give op. Anmelderen i linket syntes også den var svær at komme i gang med, så måske skal jeg bare give den en ekstra chance. Måske var det bare ikke det rigtige tidspunkt for mig at læse den på.

Indtil jeg tager den op igen har jeg planer om at læse Cell (Dansk titel: Puls) som også er ret ny og apparently beskriver mobiltelefonens indtog i vores verden... Spændende...

2013: Har læst den igen og skrevet om den her

Et hus af bølgeblik

.
Tre mand og en konge – Magnus Mills
Læst juni 07

Efter at have læst Orientekspressen fik jeg lyst til mere Magnus, og Tre mand og en konge har så vist sig at være den bedste bog af de tre jeg har læst af ham. Hvis jeg skal beskrive plottet bliver det bare:

"Bogen handler om en mand der bor i et lille hus af bølgeblik, og som overvejer at forlade ensomheden og flytte nærmere på andre mennesker der også bor i huse af bølgeblik..."

Så her kommer lige et citat fra anmeldelsen på Saxo.com

Tre mand og en konge er en fortælling om civilisation og utilfredshed, om fællesskab og ensomhed, om hjemmeliv og eventyrlyst, om ledere og medløbere.Det beskriver lidt bedre, hvorfor bogen har gjort stort indtryk på mig. Bestemt en bog jeg er glad for at have på boghylden, for den skal genlæses!

Den første bog jeg læste af ham var "Sjak nr 3", og jeg er bestemt ikke enig med anmelderen i linket. Jeg syntes den var overraskende, vildt sjov og fik (som før nævnt) lyst til at læse mere af denne originale forfatter.

En bog uden handling?

.
Orientekspressen – Magnus Mills
Læst juni 07

Magnus Mills beskriver et miljø, som ingen anden forfatter jeg kender. Jeg ville ikke kunne lave en "Bøger der minder om Magnus Mills", for i mit beskedne litteratur-kendskab er der intet der minder om ham. Læs anmeldelsen i linket, for det er præcis dén oplevelse jeg har af bogen, og anmelderen på Litteratursiden beskriver min mening så godt i dette citat:

Det jeg synes bedst om i Magnus Mills bøger er nok den måde, han kan beskrive et minisamfund, hvor ingen spørger om noget, men alle alligevel ved alt om alle, og hvor der absolut intet sker og intet er at foretage sig. Og han kan gøre det uden at det bliver kedeligt, vel at mærke. (Citat: Gitte Nielsen, bibliotekar Århus bibliotekerne)
Jeg vil dog lige knytte en personlig kommentar: Dette er den af de tre bøger jeg synes mindst om, ikke at det skal forstås negativt, dog.

Insomniagys

.
Søvnløs – Stephen King
Læst juni 07

Selvom jeg personligt sover ekstremt meget, så kender jeg godt til søvnløshed. Og jeg kender til den frustration man føler, når man bare ligger lysvågen og ikke kan falde i søvn. Stephen King beskriver det naturligvis helt perfekt, dén mand kan jo bare skrive. Men selvom søvnløshed fylder meget i bogen er der også mange andre temaer. Kampen mellem Det Gode & Det Onde, naturligvis. Men også alderdom er et stort tema, og at selvom man har mistet den man elsker, så kan man godt finde Kærligheden igen.

Jeg nyder at læse Stephen King fordi han er så stor en fortæller, og jeg kan godt lide spændingen og gyset i det mystiske han beskriver. Dog har jeg en tendens til at 'falde af på den', når slutningen nærmer sig, og opgøret mellem Det Gode og Det Onde finder sted. Jeg synes ikke det er så interessant, som resten af bogen, men det er jo netop det gode ved at læse litteratur: at man selv kan vælge fra eller til. Så jeg skimmer bare slutningen lidt, og glædes over det jeg har fået ud af bogen.

Søvnløs er en af de gode i forfatterskabet, og den kan varmt anbefales!

Wannabe spænding

.
Mørk – Benn Q Holm
Læst juni07

Denne bog fik jeg gratis på Stege Marked da jeg samtidig købte en dvd og nogle cd’er af en meget venlig, lidt overvægtig mand. Den udvider min Benn Q Holm-samling, men så heller ikke mere. En ret triviel bog, hvor det er København-beskrivelserne der gør størst indtryk. Er glad for at jeg fik den gratis…

Har skrevet mere om Benn Q Holm her

Om trafficking...

.
Et glas mælk tak – Herbjørg Wassmo
Læst juni 07

Bestemt ikke nogen rar læsning! Men vigtig og vedkommende læsning!
Historien om Dorte og trafficking af unge, østeuropæiske kvinder er hudløs ærlig og desværre meget realistisk. Herbjørg Wassmo lægger ikke fingre imellem når hun beskriver nogle af de bestialske overgreb, vores unge hovedperson er ude for. Der findes dog også enkelte lyspunkter - fx Dortes forhold til den mystiske nordmand, der køber hende og giver hende flere privilegier end andre piger i hendes situation.

En bog der bliver hængende i bevidstheden LÆNGE efter endt læsning. En bog der får frustrationen op i én, og får én til at ville gøre en forskel. Hvordan hjælper man disse piger??? (Note: 16/11/07: Det gør man bl.a. ved at besøge Michelle Mildwaters hjemmeside "Hopenow")

Læs den!

Letlæst sommerkrimi

.
Den du ikke ser - Mari Jungstedt
Læst juni 07

Endnu en svensk sommerkrimi i rækken. God underholdning, men så heller ikke mere. Kan i dag - en måned efter endt læsning - faktisk ikke huske hvad den handler om. Men jeg blev underholdt mens jeg læste den, så det må jo være dét...

Bogen får lunkne anmeldelser. LitteraturNu er ikke ovenud begejstret og mener, at det blot er Camilla Läckberg-plagiat.

Når Kvinder er værst

.
Honningtunger – Helene Uri
Læst maj-juni 07

Jeg har altid godt kunnet lide romaner hvor der er flere fortællere. Det kræver stort talent at kunne få læseren til helt naturligt at distingvere mellem dem – dét talent har Helene Uri. Hvert kapitel starter med navnet på dén kvinde, hvis tanker vi følger i dette kapitel, og en menu på den ret hun serverer. Dette gør romanen meget overskuelig, og meget nem at læse.

Man får gåsehud, jo dybere i kvindernes tanker man kommer. Man synes hurtigt man kender dem, og alligevel er der bare stadig så mange ting de skjuler, så helt i dybden kommer man ikke – før til allersidst. Det er selvfølgelig også dét der er med til at holde læseren fanget. Man skal simpelthen vide hvad det er der foregår!

Fremragende!

Gensyn med gammel veninde

.
Paula Spencer – Roddy Doyle
Læst maj 07

Gensyn med Paula, som jeg mødte for første gang i ”Kvinden der gik ind i døre”. Det er længe siden jeg har læst den, men alligevel kunne jeg med det samme genkende Paula i denne bog. Der er dog en stor forandring ved Paula – hun er tørlagt, hun drikker ikke mere. Vi følger hendes kamp mod flasken, og man forstår så godt hvor svært det må være. Men Paula er tough! Og jeg glædes med hende, da hun sætter sin nyindkøbte cd på, og danser til U2.

Jeg vil ikke afsløre hvordan det går med Paula, men jeg vil varmt anbefale jer at lære hende at kende!

Skøn hovedperson

.
Eleanor Rigby – Douglas Coupland
Læst maj 07

Måske var det fordi jeg befandt mig på mit barndoms bibliotek, Hobro Bibliotek, at jeg følte trang til lidt nostalgi. Det er noget tid siden jeg sidst har læst Douglas Coupland. Jeg blev så trist af at læse den ellers fremragende Hey Nostradamus! (som der i øvrigt er en FED side om her), at jeg ikke orkede ham i et godt stykke tid.

Men pludselig så jeg ham på hylden og lånte den helt med til København. Pludselig SKULLE jeg bare læse ham! Og hvor er jeg glad for det, for så lærte jeg Liz Dunn at kende. Et dejligt livsstykke! Læs anmeldelsen fra linket - jeg kunne ikke være mere enig. En skøn bog!

Bad Timing...

.
Det lyserøde rum – Céline Curiol
Påbegyndt maj 07

Hovedpersonen (jeg kalder hende Celine)… en ung fransk pige i Paris, der lever en meget selvdestruktiv tilværelse med promiskuitet og druk. Meget, meget deprimerende bog, som jeg straks lagde fra mig, for jeg blev simpelthen alt for trist af at læse den… Måske tager jeg den frem igen på et senere tidspunkt. Nogle gange passer humøret bare ikke til dén slags bøger...

(Senere... har nu læst den fremragende anmeldelse og har lyst til at læse den igen... Når Paul Auster er indblandet, og bogen var én som Kuff spontant valgte på hylden for mig, så SKAL den da læses til ende!)

Se Dagens Lys

.
Se dagens lys - Svend Åge Madsen
Læst maj 07

På Store Bededag (den såkaldte ’Rødbededag’), lukkede jeg tilfældigt op for fjernsynet og en dansk film var lige begyndt. Jeg ser en mand vågne op ved siden af en kvinde og hører replikken ”Nå er det os der skal være sammen i dag?” og bliver straks nysgerrig. Det altid hjælpsomme Tekst-tv kan oplyse, at det er en filmatisering af Svend Åge Madsens fremtidsroman ”Se dagens lys” fra 1980. Straks er jeg endnu mere nysgerrig, og jeg sætter mig straks til se hele filmen.

Jeg var så betaget, at jeg straks måtte læse den! Som altid er bogen jo anderledes end filmen, og det var fint, for så fik jeg en ny oplevelse af fortællingen. Der er fx nogle personer der er markant anderledes i bogen end i filmen; men overordnet er temaet det samme: Hvad er bedst? Tryghed og forudsigelighed, eller at der sker noget nyt hver eneste dag?

Bogen sætter virkelig nogle tanker i gang! Jeg er normalt ikke til science fiction, fremtidsromaner eller eventyr; og ville aldrig være faldet for SÅM’s bog, hvis ikke jeg havde set filmen (som for øvrigt indeholder en masse kendte, danske skuespillere).

Bonusinfo om Svend Åge Madsen: Han har skrevet en bog der hedder ”Syv Aldres Galskab”. Titlen stammer fra dengang han boede/var (?) i USA og blev kaldt Seven Ages Madnes fordi de ikke kunne udtale hans navn. [Kilde: M.]

Skandinavisk krimidronning?

.
Stenhuggeren – Camilla Läckberg
Læst maj 07

Aaaah ja! Når man ikke har penge til at smide 299,- hver gang én af yndlingsforfatterne har været ude med pennen, så må man pænt stille sig i kø på biblioteket og vente på at det bliver ens tur til at låne… Denne tredje bog om Patrik og Erica var bestemt værd at vente på!

Jeg mødte Erica første gang i Isprinsessen for et lille år siden. En ganske gedigen krimi, og godt skrevet af en debutant at være. Hvis ikke det var for personskildringen af Erica, tror jeg bare den var røget i glemslen som en femi-krimi der dog er bedre end Liza Marklund. Men fordi Ericka skildres så autentisk, så får man mere lyst til bare at lære hende at kende. Hun er en figur i en bog, men dog så menneskelig! Det er ikke noget jeg ved, overhovedet, men jeg ser så mange ligheder mellem forfatteren og karakteren, så der må bestemt være et selvbiografisk aspekt her.

Den næste bog i rækken var Prædikanten, som hjalp mig til at aflede mine tanker da jeg var indlagt. Så spændende, at selv en depressiv orkede at læse den! Der er gys, der er psykologi, der er historie – og så er der chicklit-delen som heldigvis ikke tager for meget plads. Meget bedre end etteren, og ih hvor jeg glædede mig til Stenhuggeren!

De fleste anmeldere var enige om, at hun nogen gange udpenslede stemningen for meget – der var en der skrev ”det bliver jo ikke mere uhyggeligt af at man skriver det”. Så jeg var lidt nervøs for, om den gæve Camilla var faldet lidt af på den? Det er hun bestemt ikke. Hun er ikke nogen digter, det handler ikke om at skrive smukt. Hun er en håndværker, og hun kan skrue et indviklet plot sammen og smide et spændende persongalleri ned i.

Forhåbentlig kan hun også slå Marklund af banen? Personligt mener jeg at hun gjorde det allerede med den første bog, men det er nok også kun et spørgsmål om tid før ingen ved hvem Liza Marklund er, og alle ved hvem Camilla Läckberg er!

De næste to bøger i serien hedder Olycksfåglen og Tyskungen, og jeg venter spændt på at de bliver oversat til dansk, for mit svenska är inta jättebra...

OBS: Foto: Camilla Läckberg

Sønderjydens debut

.
Ingen grund til overdramatisering - Erling Jepsen
Læst maj 2007

Så fik jeg læst Erling Jepsens debutroman, og kan så udnævne mig selv til den stolte læser af ALLE Jepsens skønlitterære udskejelser. Bogen er, som de andre, fyldt med sort humor, og jeg tog mig i at grine højt i bussen mens jeg læste den. Men det er så også dét. Hovedpersonen er så gennemsyret ubehagelig, at det næsten ikke er til at holde ud. Han er en snylter. På samfundet, og på andre mennesker - og han er selv så uvidende om hvor grimt han opfører sig, at man bliver helt bange for ham.

Til gengæld er der ingen tvivl om hvorfor han er blevet sådan... Når han indimellem flygter fra København til Sønderjylland (typisk pga bolig/pengemangel), oplever vi hans barndomshjem i Sønderjylland. Historien kan ses som et første forsøg på at skrive Kunsten at græde i kor, da den bærer mange elementer fra denne bog. Faderen, den usympatiske stakkel, som altid har ondt af sig selv, mælkemands-elementet, den "usynlige" mor...

I starten var jeg forvirret. VAR dette Allan? Men Allan i Med Venlig Deltagelse opfører sig jo ikke sådan... Det var problematisk at læse bogen, når man hele tiden skulle adskille den, og de andre bøger om Allan, for nogle gange går navne (fx Asger) og andre ting (fx at hovedpersonen forsøger at skrive dramatik) igen.

Bogen kan anbefales pga. den sorte humor, og hvis man aldrig har læst Erling Jepsen er det et godt sted at starte. Og i denne tid får nok flere lyst til at stifte bekendtskab med Erling Jepsens forfatterskab, pga den massive omtale som filmen Kunsten at græde i kor har fået.

Jeg har set filmen, og det ER en god film. Dog, som altid når man har læst bogen først, er der ting man savner, og når man kender handlingen er overraskelsesmomentet ikke til stede. Dét der gjorde mest indtryk på mig i filmen, var Sanne. Jeg husker ikke, at Sanne gjorde så stort indtryk på mig i bogen, men i filmen var det virkeligt hende der formåede at trykke på mine følelsesmæssige knapper. Alle skuespillerne er uovertrufne, og den sønderjyske dialekt fungerer rigtig godt. Det er en god film, men bogen er - som altid - bedre.

Jeg har skrevet mere om Erling Jepsen her

Second chance...

.
Tornerose sov i hundrede år - Gunnar Staalesen
Læst maj 2007

Hvorfor læser jeg nu Staalesen igen, når jeg har besluttet mig for, at han irriterer mig? Well… Jeg havde reserveret bogen for længe siden, og nu var den der jo, og så syntes jeg han skulle have en chance mere.

Jeg læste hele bogen (med pauser, hvor jeg ind imellem læste Skyggelandet og Knud Romer); og blev gudskelov belønnet med en ret god og overraskende slutning. Men ikke desto mindre irriterede detektiven mig stadig, og jeg tror nu det er sidste gang jeg har åbnet en Varg Veum-krimi – men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig…

Spændende japansk gyser

.
Skyggelandet - Taichi Yamada
Læst maj 2007

Uh! Som at læse Haruki Murakami!
En fin lille bog med hvad man tror er magisk realisme, men som ender ud i en decideret spøgelseshistorie. "Stemningsfyldt og gribende litterær gyser" er den blevet kaldt, og bedre kan jeg ikke sige det.

Japanerne kan dét der med gys på film, og i bogen kan de også fremkalde en meget realistisk uhygge. Som det bliver beskrevet, meget subtilt, kommer angsten snigende ind på én og bare en enkelt sætning er nok til at få det til at krybe ned af ryggen. Fx denne passage, hvor hovedpersonen er på besøg hos et ungt par, der på en prik ligner hans afdøde forældre, som de så ud den dag de blev dræbt i en tragisk trafikulykke da han var blot 12 år gammel:

(Skyggelandet, side 63)

”For øvrigt…” udbrød jeg. Jeg var nødt til at spørge. ”Jeg har et lidt underligt spørgsmål.”
”Hvad er det?”
”Jeg kender ikke jeres efternavn. Der er ikke noget dørskilt.”
”Hvad siger du? Du ved da godt, at det er Harada.” Hun sagde det som den naturligste ting i verden og begyndte at le.
”Du kan vist ikke tåle varmen. Hvad er det for et barn, der spørger sin egen mor om hendes efternavn?”

Det går pludselig op for hovedpersonen, at de ikke blot ligner, men faktisk ER hans afdøde forældre – og mystikken breder sig!

En virkelig god bog, hvis man som jeg er fascineret af Japan & Gys.

OBS: Jeg kunne ikke finde forsidebilledet fra den danske udgave, men denne spanske ligner meget.

Selvbiografi?

.
Den som blinker er bange for døden - Knud Romer
Læst maj 2007

Endnu én af dem jeg har reserveret og ventet på i spænding… Mest pga. al hypen omkring bogen var jeg blevet nysgerrig. Dårlig omtale er bedre end ingen omtale, og i Knud Romers tilfælde er den dårlige omtale i hvert fald grund til at jeg ville læse bogen.

Kort fortalt er indbyggerne i Nykøbing Falster blevet harme over dén måde de er blevet fremstillet på i bogen. Det er løgn og latin fra ende til anden, siger de, og bogen er blevet lanceret til at være en selvbiografi. Men det er det faktisk ikke. Det er en roman, og dermed fiktion. Læs mere om "skandalen" her.

Så hvordan oplevede jeg bogen? Tja, det er en hel lettelse at vide, at den ikke er selvbiografisk, for bogen er så tragisk at det næsten ikke er til at holde ud. Den lille Knüdchen’s opvækst er præget af grov mobning og familiære tragedier. Det er så deprimerende at læse, at jeg nogle gange overvejede at lægge den til side, fordi jeg kunne mærke mit humør blev decideret dårligt af at læse den.

Men til ende kom jeg, og jeg nød Knud Romers sprog, som er en blanding af realistiske erindringer og et barns fantasier. Der skiftes hele tiden mellem erindringerne, og der er ingen kronologi, hvilket kan virke forvirrende i starten. Man skal holde tungen lige i munden; men så er det til gengæld også så meget mere levende at læse end hvis han havde fortalt historien fra a til z.

Det er kunst, og det er god litteratur, men det er ikke en bog jeg vil anbefale til alle og enhver. Som sagt kommer man ikke i særlig godt humør.

Voldsomme mord

.
Den Sorte Linje - Jean-Christophe Grangé
Læst april 07

Knap 600 sider med vold, blod, makabre måder at myrde på, og psykologisk skildring af en syg, syg seriemorder...! Kan det blive bedre? Det er første gang jeg har læst noget af forfatteren, som mest er kendt for sine Blodrøde Floder, der er blevet filmatiserede med den kendte, franske skuespiller Jean Reno i hovedrollen; men det er bestemt ikke sidste gang.

Til trods for, at Grangé bruger mange fremmedord, som endnu ikke findes i mit sparsomme vokabular, så nød jeg denne rejse til Asien, og ikke mindst rejsen i den syge hjerne hos en kvindehadsk seriemorder. Måderne han myrder sine ofre på, er så tilpas tekniske og langt ude, at man spekulerer på, om forfatteren overhovedet burde gå løs! Nogle gange bliver romanen lidt for tænkt, lidt for urealistisk, men det er okay. Hvis den var 100% realistisk ville den være så skræmmende, at den ikke var til at læse.

Slutningen er så hæsblæsende, at jeg faktisk brugte 4 timer af en nat, hvor jeg burde få min skønhedssøvn, til at læse den færdig. Da jeg læste den sidste side kørte adrenalinet så hårdt i min krop, at jeg straks måtte starte på en ny bog. Ellers var jeg bange for at få voldsomme mareridt. Jeg tror ikke jeg har været så skræmt af en bog siden jeg læste Stephen Kings "Regulatorerne" for 4-5 år siden.

Bestemt værd at læse - men kun for de hårdføre!

Københavnerlitteratur

.
Her står du - Peder Frederik Jensen
Læst 24-25. april 07

De fleste bøger jeg læser, er bøger som jeg har fundet anbefalinger på Nettet, i aviser eller fra venner, og som jeg så har reserveret på biblioteket. Det er sjældent jeg "græsser" (som det hedder på biblioteksfagsprog) på hylderne, men mit lokale bibliotek har en fin udstillingsreol, som jeg altid lige lurer på, på vej hen til hylden efter mine bestilte bøger.

Således fangede mine øjne denne lille bog, og jeg blev straks grebet af både titlen og coveret. Uden at vide noget som helst om den, gik jeg i gang og efter to dage i "selskab" med hovedpersonen Adam blev jeg forelsket. Denne unge mand, som bare driver rundt i København og på må og få... Han lider af lidt paranoid angst, men det er sådan set ikke dét der er det dominerende i romanen. Men hvad er så? Livet, I guess... Når man har rundet de 30 år, og ikke prioriterer villa, vovhund og volvo, og dermed ikke passer ind i de rammer som samfundet har lagt for de som er "voksne". Det er dét der gør, at jeg så let kunne identificere mig med Adam.

Det er en "Københavner"-bog. Forstået på den måde, at der nævnes en lang række værtshuse og vejnavne, som jeg efterhånden kender så godt. Det er altid fint at læse en bog og genkende de steder der bliver beskrevet. På den måde er det også let at sætte sig ind i hovedpersonens verden, fordi man faktisk har frekventeret de samme værtshuse som ham.

OBS: Desværre havde der indsneget sig en faktuel fejl, som irriterer mig. Forfatteren skriver, at Peugeot har lavet en bilmodel ved navn Picasso. Alle ved, at det er Citroën der har lavet Picasso-modellen, og ikke konkurrenten Peugeot. Som forfatter bør man have sit research i orden!

Benn Q Holm
En anden forfatter der også skildrer det københavnske miljø, og som jeg sætter stor pris på, er Benn Q Holm, som jeg varmt kan anbefale. Især Hafnia Punk, Sommer og Album er meget læseværdige. Den Ukendte og Frederik Wenzels Rejse når ikke helt op i samme højder, men er man fan af Benns skrivestil og person/miljø-skildringer går de absolut an.

Unni Lindell igen-igen

.
Rødhætte - Unni Lindell
Læst april 07

SÅ fik jeg endelig en sms fra biblioteket om at det nu var blevet min tur til at låne Rødhætte, den seneste Unni Lindell-roman. Lige først blev jeg skuffet over at opdage, at det ikke var en Cato Isaksen-roman; men skuffelsen fortog sig hurtigt, som historien gik i gang!

Historien er spændende, og i den første halvdel arbejder hjernen på højtryk for at gætte hvilken af de tre søstre der er seriemorder. Da det afsløres, kommer vi længere og længere ind i den psykopatiske tankegang hos en morder, som faktisk også selv er uforstående overfor hvad der sker i hende. Vi kommer også meget rundt om hvilke psykologiske skader, en traumatisk barndom kan udrette.

Nogle gange gik historien lidt i tomgang, men aldrig nok til at jeg overvejede at lægge bogen fra mig. Jeg holdt ud, og blev belønnet med en overraskende og rigtig god slutning!

Her kan I læse Litteratursidens tema og fortolkning af bogen, med vægt på sammenligningen med eventyret om Rødhætte. Men pas på, for morderens navn afsløres. Sørg derfor for at have læst bogen først!

Verdens første krimi

---

Mordene i Rue Morgue - Edgar Allan Poe
Læst april 07

Novellen som regnes som den første moderne krimi. Udgivet i 1841, men ligeså letlæselig og spændende som en krimi der er skrevet i vor tid. Eller måske endnu mere... Thi i 1841 havde man ikke dna-prøver og andre tekniske hjælpemidler. Der måtte man nøjes med sin analytiske sans. Og det er dén som Poe lægger stor vægt på, når han fører os igennem opklaringen på det grusomme og bestialske dobbeltmord. Slutningen er overraskende, og alt i alt er det en krimi som har både det psykologiske og det spændende aspekt. Bestemt ikke en dårlig kombi, og bestemt værd at læse!

Novellen findes som gratis download her, så du er sådan set bare et klik væk fra at læse den.

---

Her kommer et uddrag fra bogen som jeg holder meget af, fordi en tankerække sjældent er blevet forklaret så konkret og logisk:

Mordene i Rue Morgue.

Forfatter:

Poe, Edgar Allan (1898-1849)

Udgivet: 1841
Fra Fantastiske Fortællinger - Oversat af Robert Watt - 1893

"Det var Frugtsælgeren", svarede min Ven, "der bragte Dem paa den Ide, at Skollikkeren ikke var høj nok til Xerxes, et id genus omve."
"Frugtsælgeren? jeg kender slet ingen Frugtsælgere."
"Den Mand, der løb mod Dem for omtrent et Kvarters Tid siden, da vi drejede ind i Gaden."
Nu erindrede jeg virkelig, at en Frugtsælger med en stor Kurv Æbler paa Hovedet nær havde revet mig om, da vi fra Rue C- drejede ind i Gaden, hvor vi nu gik; men jeg kunde slet ikke forstaa, hvad det havde at gjøre med Chantilly.
"Jeg skal forklare Dem Sagen", sagde Dupin, hos hvem der ikke var det mindste Charlatanagtige, "og for at De fuldkommen kan forstaa det Hele, vil vi spore Gangen i Deres Betragtninger fra den Gang, jeg talte til Dem, og tilbage til, da Frugthandleren løb imod Dem. De større Led i denne Tanke-Kæde følger efter hverandre i efternævnte Orden: Chantilly, Orion, Dr. Nichols, Epicur, Stereotomi, Brostenene og Frugthandleren."
Der gives vist faa Personer, der ikke i en eller anden Periode af deres Liv har moret sig med Skridt for Skridt at forfølge Traaden, ved Hjælp af hvilken de er komne til et bestemt Resultat hos sig selv. Denne Beskæftigelse er ofte meget interessant; og den, der for første Gang prøver paa det, forbavses altid ved den tilsyneladende umaadelige Afstand og Mangel paa Sammenhæng, der er imellem Udgangspunktet og der, hvor Tanken ender. Man kan derfor let tænke sig min Forbavselse, da jeg hørte Franskmanden tale som han nys havde gjort, og ikke kunde Andet end indrømme, at han havde talt sandt. Han vedblev
"Vi havde talt om Heste troer jeg, lige før vi forlod Rue C-. Det var det sidste Emne vi diskuterede. Da vi drejede ind i Gaden her, løb en Frugt handler med en stor Kurv paa Hovedet mod Dem og kastede Dem over mod en Stabel Brosten paa det Sted, hvor Gaden bliver gjort istand. De traadte paa en af Stenene, gled, forvred Deres Fod ubetydeligt, blev tilsyneladende gnaven, mumlede et Par Ord, vendte Dem om for at betragte Stabelen og gik derpaa videre i Tavshed. Jeg lagde slet ikke specielt Mærke til Dem; men i den sidste Tid er det blevet mig en ren Nødvendighed at gøre Iagttagelser."
"De vedblev at se paa Jorden og stirrede med et ærgerligt Udtryk paa Gadens Huller og de andre Ujævnheder, saa at jeg med Lethed kunde slutte mig til, at De endnu tænkte paa Stenene, indtil vi kom til den lille Gennemgang, kaldet Lamartine, der for et Forsøgs Skyld er bleven brolagt med hugne Stenblokke. Her klaredes Deres Ansigt op, og da jeg saa Deres Læber bevæge sig, kunde jeg ikke tvivle om, at De mumlede Ordet "Stereotomi", en affekteret Benævnelse paa den Slags Brolægning. Jeg vidste, at De ikke kunde sige Stereotomi uden at komme til at tænke paa Atomer og som Følge deraf paa Epicurs Lære, og siden jeg, da vi sidste Gang tor ikke lang Tid tilbage diskuterede dette Emne, omtalte, hvor forunderligt det var, at den ædle Grækers løse Gisninger havde fundet Bekræftelse i den nyere Tids Lære om Jordens Dannelse af en Taagemasse, følte jeg, at De maatte kaste Blikket opad mod den store Taageplet i Orion, og De gjorde det. Men i den bittre Omtale af Chantilly, der igaar stod i Bladet "Le Musee", havde Anmelderen netop gjort nogle lidet hæderlige Hentydninger til, at Skoflikkeren havde forandret sit Navn, da han gik til Theatret, idet han citerede en latinsk Sætning, som vi ofte have talt om, nemlig
Perdidit antiquum litera prima sonum.
Jeg havde fortalt Dem, at dette refererede sig til Orion, der forhen blev skrevet Urion, og fra en vis Skarphed, der havde karakteriseret denne Forklaring, vidste jeg, at De ikke kunde have glemt den. Det var derfor sikkert, at De ikke kunde undlade at forbinde Orion med Chantilly. At De gjorde det, blev mig klart af det Smil, der fløj over Deres Læber. De tænkte paa, den stakkels Skoflikkers Sønderknuselse. Indtil dette Øjeblik havde De gaaet noget forover bøjet; men nu hævede De Dem pludselig til Deres fulde Højde. Jeg følte mig overtydet om, at De da tænkte paa Chantilly's lille Figur, og jeg afbrød Deres Tanker for at bemærke, at da han virkelig var en meget lille Fyr - denne Chantilly - saa vilde han vist være paa sin Plads ved Théâtre des Variétés."

Privatdetektiver, nej tak!

.
Din, til døden - Gunnar Staalesen
Påbegyndt april 07

Min interesse for de skandinaviske krimiforfattere har nu ført mig til Norge, til Gunnar Staalesen, som skriver om privatdetektiven Varg Veum. Bogen er nr 2 i rækken af Varg Veum-krimier og er skrevet i 1979. Jeg er kommet halvvejs igennem, men jeg giver op nu. Jeg bryder mig ikke om ham, Varg. Han irriterer mig, med sine kluntede Chandler'ske bemærkninger. En privatdetektiv i jeg-person fører uundgåeligt en til at tænke på Philip Marlowe, og ham har jeg altså aldrig været særlig god til. Dan Turèll elskede disse film noir krimier, og det er da også dem som Mord-serien er bygget op på. Jeg kan lide Mord-serien - men kun pga. Dans sprog og beskrivelserne af København. Ikke for plottet, og bestemt ikke for den hardcore navnløse journalist der drikker whisky til morgenmad.

Nej, privatdetektiver er umiddelbart ikke noget for mig, så jeg lægger Varg Veum på hylden og går i stedet i gang med en af de helt store indenfor krimi-genren: Edgar Allen Poe!

Japansk kropslemlæstelse

.
Slanger & Piercinger - Hitomi Kanehara
Læst 7-9. april 07

Er det muligt at skrive en smuk og poetisk bog på kun 127 sider om kropslemlæstelse og hård s/m? Ja! Det er dét tydeligvis, når navnet er Hitomi Kanehara, og man kun er 19 år gammel!

Bogen minder mig lidt om "100 tag med hårbørsten...", selvom hverken stil, nationalitet eller plot har noget tilfælles. Men det erotiske islæt, og beskrivelsen af en ung piges udforskning af sin seksualitet, er meget lig. Vi får beskrevet et miljø med kropsmodifikationer (særligt tattoo, piercing og brændemærkning), et miljø hvor man hele tiden leger med smerte og døden for at kunne få det største kick.

En bog som jeg slugte - nu mere endnu mere blod på tanden (høhø) for at læse mere af de unge, japanske forfattere der valfarter ind i Vesten for tiden!

Godt vs dårligt menneske

.
Brud – Karin Fossum
Læst Marts 07

Kan man være et godt menneske på den forkerte måde?
Alvar Eide er et godt menneske, og han prøver at gøre det rigtige; men det rigtige viser sig at være det forkerte i denne sammenhæng. Og dog… måske bliver hans godhed belønnet? Den åbne slutning lader det være op til læseren selv at bestemme det.

Det er en speciel roman, Karin Fossum har bedrevet denne gang. En slags meta-roman om en forfatter der bliver opsøgt af en karakter der vil have hende til at skrive hans historie. På den måde er der to hovedpersoner, og skiftet mellem hvornår de to taler sammen, og hvornår den egentlige historie finder sted, er meget naturligt.

En lille, letlæst roman, der giver stof til eftertanke. Meget anbefalelsesværdig!

Ya Ya Yaaaah!

.Ya -ya søstrene - Rebecca Wells
Læst marts 07

Har ofte kigget på denne bog og overvejet at læse den, men aldrig nået så langt. Var åbenbart ikke det rigtige tidspunkt... Men da jeg forleden var på besøg på Møn fandt jeg den i Slemmas bog-hylde, og så fik jeg stor lyst til at læse den!

Lige i starten er den lidt svær at komme i gang med. Jeg lagde den fra mig, tog den op igen, bladrede tilbage osv. Men pludselig greb den mig, og så kunne jeg ikke lægge den fra mig igen. To gange missede jeg mit busstop fordi jeg var så langt inde i bogen, og den fik mig faktisk også til at græde på et tidspunkt - hvilket meget få bøger gør!

Læs den! - eller se evt. filmen. Dét har jeg tænkt mig at gøre, selvom jeg ved jeg bliver skuffet...

Smuk Haiku

.
Dugdråbeverden - Kobayashi Issa
Læst marts 07

Smukt, smukt, smukt! Åh så smukt!
Var ikke klar over at det var en haiku-digtsamling jeg havde reserveret, men det gjorde så sandelig ikke noget da jeg fik fingrene i den. Har jo altid elsket Dan Turèlls li-digte, og da jeg læste Issa's digte forstod jeg, hvor inspireret han har været af haiku.

Haiku er kort fortalt en japansk digtform der opstod i det 14. århundrede. Digtene består af 3 linier med henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser. De indeholder oftest et ord der refererer til årstiden.

Her er et par stykker som smagsprøve. (Da de er oversat indeholder de naturligvis ikke de korrekte stavelser)

Bliver gammel
Selv kirsebærblomsterne
en smule irriterende

Lille snegl
Bestig Fujijama
Tomme
for tomme

Vi elsker Adrian Mole!

.Adrian Mole-serien - Sue Townsend
Læst marts 07

Så fik jeg lige lyst til et gensyn (eller genLÆS?) med den kære Adrian, som jeg har kendt siden han var på tv i 80'erne i ungdomsprogrammet ZigZag... Jeg har nok læst hans dagbøger ca. 6 gange, og jeg tror aldrig jeg bliver træt af at læse dem.

Jeg kan slet ikke anbefale NOK at læse de to første dagbøger. De er hysterisk morsomme, og man lærer hurtigt at elske den kejtede og intellektuelle 13årige Adrian med de sindsforvirrede forældre. Det bedste er de skjulte referencer til datoerne. Fx at den irske nabo altid er stiv på St. Patricks dag osv.

Slemt skuffet blev jeg dog af at læse "Adrian Mole helt ærligt!". Det er ikke andet end en gang suppe-kogning for at få presset så meget ud af successen som muligt. Skam dig, Sue T! Jeg bladrede lidt i den, men blev så harm at jeg skyndte mig at aflevere den på biblioteket igen!

1. Hemmelig dagbog for Adrian Mole
2. Adrian Mole har vokseværk
3. Adrian Mole helt ærlig!

Har også læst "The Cappucino Years" hvor Adrian er blevet voksen og arbejder som tv-kok i Soho i London... Ikke værst, men kun for ægte fans der bare vil ha mere...

Norsk lommefilosof

.
Appelsinpigen - Jostein Gaarder
Læst marts 07

Dette er den eneste bog jeg købte på dette års bogudsalg. Synes ikke jeg kunne finde nogle rigtig gode tilbud, men omslaget på denne bog tiltalte mig straks. De orange farver, titlen Appelsinpigen - og så the fact at det er Jostein Gaarder... Dén måtte jeg købe - og læse straks!

Som med de andre ungdomsbøger jeg har læst af Jostein Gaarder, nød jeg den til fulde. Da det er en ungdomsbog, er den skrevet i et fint, letlæseligt sprog, og er meget nem at sluge. Historien om den 15-årige Georg der modtager et brev/manuskript fra sin afdøde far er rigtig god. Det er en beskrivelse af Kærlighed. Både til den mystiske appelsinpige, men også til sin søn. Man lærer den afdøde far rigtig godt at kende, og man kan næsten ikke bære at han er død, for mage til mand skal man lede længe efter..!

Den bedste bog af Jostein Gaarder, som jeg har læst nogle gange efterhånden er Kabalemysteriet. Også denne bog findes i bibliotekernes ungdomsafdeling, og er et slags eventyr og en bog med mange lag, så man skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med. Som i Appelsinpigen og som i Sofies Verden (som jeg desværre aldrig blev færdig med), er hovedpersonen en teenager, der gennem begivenheder vokser og bliver til et helt menneske. Jeg vil gå så langt som til at kalde hans romaner for dannelsesromaner, da hovedpersonerne altid udvikler sig åndeligt.

Jeg har også læst I et spejl, i en gåde og den filosofiske billedbog Hallo! Er der nogen? som jeg virkelig nød. Jostein Gaarder skal læses, og han er en rigtig god indgang til filosofi for dummies...

Hyggelig Bedstefar med uhyggeligt job

.
Af en retsmediciners bekendelser - Preben Geertinger
Læst feb/marts 07

Aaaah, det er som at sidde foran en gammel bedstefar, når man læser Prebens fortællinger om et liv som retsmediciner. Hans sprog, hans humor og hans dejlige nede-på-jorden stil er virkelig RAR. Jeg nød at læse om dette spændende (og for tiden hype) erhverv, men savnede lidt de rigtig detaljerede og barske beskrivelser om hvordan det er at leve af at skære i døde mennesker (muahahahaha). De er der skam, men der er bare ikke nok - efter min mening.

Alligevel særdeles anbefalelsesværdig - for historiefortællingens skyld!

Den fangede mig ikke

.
Den Tredje Bror - Nick McDonell
Læst feb 07

Engang pressede jeg mig selv til at læse de bøger jeg var startet på. De skulle ikke bare have en chance, de skulle læses fra start til slut - ellers ville jeg ikke kunne sige at jeg havde læst bogen... Men nu har jeg besluttet at Livet er sgu for kort til dårlige bøger! Derfor opgav jeg at komme igennem Den Tredje Bror. Jeg kunne slet ikke sætte mig ind i hovedpersonens problemstillinger, og bogen kunne i det hele taget bare ikke fange mig - forsiden er ellers både lækker og tiltrækkende. Men jeg gav op... 2/3 inde i bogen.

Gæv ældre dame!

.
Under fuld bedøvelse – Gretelise Holm
Læst feb 07

Så er den danske, midaldrende journalist Karin Sommer igen på banen og involveret i nogle skumle sager. Karin er en fed person, fordi hun er intelligent, sjov og utrolig seksuelt aktiv på trods af at hun ikke længere er helt ung. Bøgerne er dog ikke bemærkelsesværdige, idet jeg ved jeg har læst de to første bind, men ikke rigtig husker dem... Den her var god fordi cirka hverandet kapitel var historisk og handlede om krigen. Skiftet mellem nutid og fortid fungerede rigtig godt! Jeg ser endda frem til Karin Sommers næste eskapader.

De to andre bind er: Paranoia & Robinson-mordene

Cato Isaksen, kriminalkommisær!

.
Nattens Søster - Unni Lindell
Læst jan-feb 07

Jeg læser så mange krimier, at jeg har svært ved at kende forskel på dem, og svært ved at huske hvilken detektiv, kriminal- kommisær, journalist eller retsmediciner der figurerer i hvilken forfatters bøger. Men én kan jeg huske:

En af mine yndlingspersoner er Cato Isaksen, som er opfundet af Unni Lindell. Han er norsk og opererer i Oslo, og så har han meget rod i sit privatliv, idet han elsker kvinder og ikke rigtig kan holde sig til én. Dvs. han er ikke nogen superhelt, men er menneskelig, med alle de fejl og mangler, som der nu engang hører med.

Nattens Søster var akkurat ligeså spændende som de andre Unni Lindell-bøger jeg har læst. Personerne er altid meget farverige og har forskellige dybder, og det er jo ligeså meget dét som selve opklaringen af mordet der er så fedt ved at læse krimier.

Jeg har læst Slangebæreren, Drømmefangeren og Sørgekåben – og jeg ser meget frem til at læse den nye: Rødhætte.

Viden om ALT?!

.
Hvor lang er en meter - Lars Thomas
Læst: 18. januar 06

For nogle uger siden så jeg ham her i MorgenTV, og jeg blev fyr & flamme. Dén bog skulle jeg have fingrene i!!! Så jeg bestilte den på Nettet, og da jeg lå søvnløs i nat fik jeg læst den. Øv... Blev sgu lidt skuffet... Bogen bærer meget præg af at forfatteren er zoolog, så den handler meget om planter og træer, og det er såmænd da relevant nok - bare ikke særlig spændende.

Jeg troede bogen ville give mig masser af brugbar viden som jeg ville kunne diske op med til enhver passende lejlighed, men det er altså ikke tilfældet. Jo, lidt lærte jeg da; men der stod fx ikke noget om hvem der har opfundet slipset (og det er jeg altså sikker på han sagde der ville). Mange af svarene åbnede også op for andre spørgsmål, som der så ikke var svar på... Gad vide om han har tænkt sig at skrive en to'er?

Jeg mangler stadig at få opklaret hvorfor prutter lugter mere og grimmere i vand (fx under bruseren), og hvorfor man ikke må klippe mærkaterne af madrasser og pudevår i visse stater i USA. Der findes ikke engang en mail-adresse så man kan skrive og spørge Lars Thomas om det...

Øv.

Svensk Krimipar

.
Manden på Balkonen - Sjöwall & Wahlöö
Læst: Januar 07

En ganske ok krimi. Købte den for 29 kroner da jeg tog til Sverige i sommers - altid en god idé med litteratur fra det land man besøger ;o). Fik den dog aldrig læst, men det har jeg så gjort nu. Barnemord i Stockholm. Godt skrevet, gode miljøbeskrivelser, gode detaljer om politiarbejde. Godt håndværk!

Andet læst af Sjöwall & Wahlöö

Rosanna - Længe siden jeg har læst den. Husker den som værende ok. Igen: Godt håndværk, go underholdning

Mord i Århus

.
Personskade - Elsebeth Egholm
Læst januar 07

En okay spændende krimi med nuancer. Miljøet er Århus, og det er interessant, da det normalt er København, Stockholm, Oslo der dominerer de skandinaviske krimier. Emnerne er også interessante. Jeg lærte fx at det er muligt at indsætte et befrugtet æg i en anden kvindes krop og bruge hende som rugemor. Jeg har altid troet at rugemødre brugte deres egne æg, så det var ny viden for mig. Vi kommer også ind på indvandrermiljøet og problemstillingen når ens teenagedatter forelsker sig i en fyr med anden etnisk baggrund... Utroskab, krig, cancer er også emner der tages op i bogen.

Godt skrevet, omend den virker lidt kompakt. Det er som om Elsebeth har haft stof nok til to bøger, og så bare har valgt at proppe alt ind i én. På den måde bliver emnerne behandlet en smule overfladisk og det er faktisk synd.

Elsebeth Egholm har skrevet i alt fire bøger om den århusianske journalist Dicte, og jeg har da tænkt mig at stifte nærmere bekendtskab med dem alle:

Skjulte fejl og mangler, Selvrisiko, Personskade og Nærmeste Pårørende.

Fantastiske Coelho

.
Zahir af Paulo Coelho.
Læst: December 06/Januar 07

Som altid er Coelho fremragende! Bogen var lidt svær at komme igennem, men da det lykkedes blev det også belønnet med en oplevelse af at have lært en ny person (hovedpersonen) at kende, og en tro på at kan betale sig at tro på og kæmpe for Kærligheden.

Coelhos smukke sprog og leg med ord giver som sædvanlig en mængde af "wow"-oplevelser, og citater man får lyst til at skrive ned - og forbander sig over at man ikke gjorde... Handlingen er sekundær. Det vigtigste er de tanker man sidder tilbage med - som i denne bog især er Kærligheden, og hvordan det fysiske troskab ikke er særlig vigtigt, når bare to personer elsker hinanden så meget at tid og geografi er underordnet. Bogen dækker i høj grad det kinesiske ordsprog som hedder: "Hvis du elsker nogen, så sæt dem fri"...

Andre bøger af Coelho jeg har læst og vil anbefale:

Alkymisten - et must-read. Kritiseret af mange anmeldere fora t være banal, men det er vel bare fordi Madonna er citeret for at have sagt det er hendes yndlingsbog... En god ven har sagt at man bør læse denne bog mindst hvert 5. år.

Veronika beslutter at dø - min favorit! Sætter mange tanker i gang om døden, og har en skøn og overraskende slutning. Citat fra bogen: "Bevidstheden om døden får os til at leve mere intensivt".

Elleve minutter - Erotik med et twist... Den første bog af ham jeg læste. Blev tiltrukket af titlen og blev bestemt ikke skuffet.

Coelho er en af de forfattere jeg oftest nævner, når adspurgt om Yndlingsforfattere i div. lister og profiler på Nettet. Politiken har et dejligt interview med ham her, hvor han besvarer spørgsmål fra sine danske fans.

Pænt kedelig

.
Den der lyver - af Ida Jessen
Læst: December 06

Jeg faldt tilfældigt over denne bog og tænkte, at nu er det på tide jeg får læst noget Ida Jessen! Den var okay, hurtigt læst. Personskildringerne var fine; men det var som om jeg hele tiden ventede på at noget gruopvækkende skulle ske - det skete bare aldrig! Måske er jeg bare blevet skadet af at læse for meget gys & krimi...

November 2012:
Har senere læst alle bøger af Ida Jessen i Hvium-trilogien og er slet ikke kritisk længere. Faktisk har jeg nydt dem, og Børnene holdt mig vågen en hel nat, fordi jeg lige ville have det sidste med.

Interessant artikel om begrebet psykologisk realisme, som er det jeg nok forvekslede med krimigys, da jeg læste den første og derfor blev så skuffet.

Engelsk krimiguf

.
Mordsalen - af PD James
Læst: December 06

En vaskeægte krimi - lige i øjet! Én af de krimier jeg har svært ved at lægge fra mig, og som er skyld i lidt for mange vågne timer efter sengetid. Masser af gætterier: Er det hende, er det ham? Hvad er motivet? Og en overraskende slutning, hvor man alligevel tænker "Nåååå ja!"

Andet jeg har læst af PD James

Fyret - skrevet efter Mordsalen, og derfor er der selvfølgelig nogle ting i udviklingen af personerne som jeg allerede vidste da jeg læste Mordsalen. Men det gør ikke noget. Også fremragende!

Fængslende lesbisk Kærlighed

.
Sjælesøstre - Sarah Waters
Læst engang i 2006

Jeg så første gang denne bog, da den var på bogudsalg i dén Bog & Idé hvor jeg i kort tid arbejdede. Forsiden gjorde indtryk på mig, men jeg er normalt ikke til historiske romaner, så jeg sprang umiddelbart over den, da det var dét jeg troede den var. Men så læste jeg en anmeldelse på Litteratursiden, og blev mere interesseret.

Jeg blev bestemt ikke skuffet! Miljøet er et mørkt fængsel i Viktoriatidens London, og forfatteren skriver så godt og detaljeret, at det næsten er som at være der selv. Temaerne er sindssyge, spiritisme og kærligheden mellem to kvinder. Historien er spændende, og karaktererne er så levende og godt beskrevet, at man er ked af det, når man slipper dem igen.

En roman der stadig hænger i hovedet på mig, og som jeg sent vil glemme.

Københavnsk Socialrealisme

.
Aminas Breve - Jonas T. Bengtsson
Læst ca. oktober 2006

Aminas Breve gjorde stort indtryk på mig, da jeg læste den. Jeg levede mig fuldstændig ind i den skizofrene hovedperson; og ofte måtte jeg lægge bogen fra mig, fordi det blev for stærkt. Det er barsk realisme, og meget, meget velskrevet.

Jonas T. Bengtsson er aktuel med sin nye roman Submarino, som jeg første gang så på et billboard på Nørreport Station, da jeg stod og ventede på toget. Jeg har endnu ikke læst romanen, men den er reserveret, og jeg glæder mig til at se, om denne svære toer kan leve op til debutromanen. Politikens anmelder er tilfreds, så jeg håber, at jeg også bliver det.

Forfatterens egne ord om bogen (fundet her):
"Aminas Breve. Min første bog. Den tog mig tre år at skrive og overbeviste mig om, at jeg ville være forfatter. Den modtog debutantprisen ’05. Ganske kort kan man sige, at den handler om en skizofren ung mand, der leder efter sin forsvundne veninde – Amina. Lige nu er den i pocketbog rundt omkring til en flad halvtredser"

Bitter men humoristisk Sønderjyde

.
Med venlig deltagelse, af Erling Jepsen.
Læst: December 06

En slags fortsættelse til "Kunsten at græde i kor", og det er en fornøjelse at læse om Allan, der nu er blevet voksen. Miljøet er provinsen i Sønderjylland, og det er helt ufatteligt så mange skeletter den stakkels familie har i skabet. Jeg synes det er meget let at identificere sig med Allan, og nød at læse bogen. Humoren er der - imellem alt det triste og groteske...

Note: skrevet 15. november 2007
Den er i øvrigt meget aktuel for tiden, da den spiller på Stærekassen i øjeblikket, med Ghita Nørby som den skyklapbærende mor, og Jens Albinus som den frustrerede Allan. Jeg så det i fredags, men den var altså ikke god nok til at holde mig vågen. Min ledsager var dog meget begejstret for stykket, og det er anmelderne generelt også.

Andre bøger af Erling Jepsen jeg har læst og vil anbefale:

Kunsten at græde i kor - Den bedste! Sjældent at bøger får mig til at skraldgrine, men det gjorde den her - selvom (eller måske netop?) fordi den er så tragisk.

Frygtelig lykkelig - Det er længe siden jeg har læst den, men jeg husker den som god, og jeg husker den som havende en absurd slutning der er helt ude af proportioner, men som alligevel passer godt til bogen!

Gysets Mester

.
Knogler - Stephen King
Læst ca. 2001

I gymnasiet blev jeg tvunget til at læse novellen "The Boogyeman" i engelsk, og jeg var så angst at jeg ikke kunne læse den færdig. Jeg svor at jeg aldrig ville læse noget af ham igen! Derfor er det først sent jeg er kommet i gang med Gysets Mester, Stephen King! Den første bog jeg læste var "Dolores Claiborne" (som i øvrigt er filmatiseret med en strålende Kathy Bates i hovedrollen). Jeg var med det samme vild med sproget, hans flydende måde at fortælle en god historie på. Som at han sidder ved siden af en og bare fortæller...

Senere blev jeg mere modig med gyserne, og Knogler er den bedste af ham jeg endnu har læst! En pageturner uden lige. Meget realistisk, samtidig med at den er utrolig uhyggelig, og det er måske også netop dét der gør den så uhyggelig…

Frit fra hukommelsen har jeg indtil videre nået flg bøger i Stephens forfatterskab:
Thinner, Running man, Rage, Hearts in Atlantis, The Long walk, Den Grønne Mil, Tågen, Roadwork, Dead Zone, Begærets Butik, Rose Madder, Pigen der elskede Tom Gordon, Regulatorerne, Geralds Farlige leg... evt. flere.... Måske vil der komme anmeldelser af nogle af dem senere.

Billedet er hentet her

Yndlingsbogen

.



Den Lille Prins - Antoine de Saint Exupery
Læst ca. 1991. Så modellervoks-filmen som barn og elskede allerede dengang historien

Yndlingsbogen. Jeg gider ikke engang skrive noget, for hvis du ikke ved hvorfor, er det fordi du endnu ikke har læst den, og så skal du i gang! Det kan KUN gå for langsomt!

Citat fra bogen om Rævens Hemmelighed

"- Nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil: kun med hjertet ser man rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.
- Det væsentlige er usynligt for øjet, gentog den lille prins for bedre at kunne huske det.
- Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den betydningsfuld.
- Det er den tid, jeg har spildt på min rose ...sagde den lille prins for bedre at huske det.
- Mennesket har glemt den sandhed, sagde ræven. Men du må ikke glemme den. Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tamt. Du har ansvaret for din rose ...
- Jeg har ansvaret for min rose ... gentog den lille prins for bedre at kunne huske det."