onsdag den 27. februar 2013

Gamle historier /Jan Sonnergaard


aaaaaa
Noveller. Gyldendal. 2009. 192 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Jeg er ikke udelt begejstret for denne klumme/novelle-samling fra Jan Sonnergaard, men nogle af historierne rammer dog plet, og får mig sendt tilbage til Radiator-trilogien som jeg er så vild med.

Hvis man ikke har læst Sonnergaard før, bør man (som tidligere nævnt) begynde med Radiator-trilogien - og kan man snuppe den her, hvis man trænger til et fix.

Blandet anmeldelse fra Litteratursiden

Jan Sonnergaard gæster i øvrigt Ordkraft i Nordkraft, som er Nordjyllands største Ord-festival der foregår 18-20 april 2013. Oplev ham i Biffen fredag aften.

lørdag den 23. februar 2013

Af sted, til stede /Pia Juul



aaaaaa
Noveller (episoder). Tiderne skifter. 20012. 126 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Til Litteratursidens temadag, som jeg var så heldig at kunne deltage i, blev jeg bl.a. introduceret til Pia Juul. Jeg havde hørt navnet, men ellers kendte jeg hende ikke, så jeg havde et åbent sind da hun læste op fra sine nye noveller - eller episoder, som hun kalder dem.

Det var en meget speciel (på den fede måde!) oplevelse at høre hende læse op, og jeg var meget betaget. Historierne var lette at blive opslugt af, og der var både humor og visdom.

Så jeg reserverede straks bogen, og har nu læst den. Jeg hørte hendes stemme for mig, når jeg læste dem jeg kunne huske fra temadagen, og det var fedt. Dem jeg ikke havde hørt før gjorde ikke så meget indtryk på mig.

Her har Tina Brødsgaard fra Litteratursiden skrevet en fin hyldest.

Her læser forfatteren op fra sin digtsamling "Radioteatret" på Testrup Højskole. Så kan man få en fornemmelse af den stemning hun skaber.

mandag den 18. februar 2013

Boo'ya Moon /Stephen King


aaaaaa
Roman. Aschehoug. 2007. 553 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling fra Saxo


Så var det tid til at give denne bog en chance igen. Var ikke begejstret, da jeg slap den i 2007, men nu har den stået på hylden i nogle år, efter jeg købte den på et udsalg, og jeg cravede lige lidt King, så jeg gik i gang.

Jeg tvang mig selv gennem de første kapitler, og så blev jeg endelig fanget af den smukke og sørgelige kærlighedshistorie. Gyser-delen kunne dog ikke rigtig fange mig, og jeg blev ofte irriteret over skrivestilen med de afbrudte sætninger.

Her er en positiv anmeldelse fra Litteratursiden.
Jeg er ikke helt enig, og anbefaler hellere Knogler, som også har temaet Forfatter og Kærlighed.

fredag den 15. februar 2013

Det store hus /Nicole Kraus


aaaaaa
Roman. Gyldendal. 2012. 350 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling fra Saxo

Dette er simpelthen en must-read!
En kollektivroman med et stort, robust skrivebord som omdrejningspunkt. Med skiftende fortællerstemmer kommer vi rundt om mange menneskers skæbner, og for mig personligt gik de alle lige i hjertet på mig.

Det var bl.a. Amrit, der gav mig lyst til at læse den, specielt pga sætningen: "Hun (Krauss) evner i en sjælden form at nedfælde lige præcis de små daglige erkendelser eller sære indfald og korte tankespind, som vi alle har".

Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.

Passioneret og nærmest analyserende anmeldelse fra Litteratursiden.
Meget inspirerende at læse, især hvis man har læst bogen

mandag den 11. februar 2013

Jeg skal gøre dig så lykkelig /Anne B Ragde


aaaaaa
Roman. Rosinante. 2012. 271 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling


Skøn lille roman i bedste Ragde-stil. Vi følger beboerne i en etageejendom i 60'ernes Norge, og hver familie har deres historier at fortælle. Det er et godt tidsbillede af en svunden tid, og jeg har talt med flere modne damer, som siger, at det er deres barndom der er beskrevet.

Ragde kan på få sider beskrive personer, som man øjeblikkeligt har lyst til at høre mere om, og det gør hun også her. Men der er mange personer i forhold til Berliner-trilogien, så det er klart, at vi ikke kommer så dybt ind under huden på dem, som vi gør i historien om Neshov-familien.

Spot-on anmeldelse fra Litteratursiden

lørdag den 9. februar 2013

Rystet spejl /Søren Ulrik Thomsen

aaaaaa
Digte. Gyldendal. 2011. 55 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling

Jeg har kredset om denne bog længe, og har af og til snuppet et digt eller to i en stille stund i Bogladen... Nu har jeg lånt den på biblioteket, og nu ønsker jeg mig den! Det er helt sikkert en af dem der skal læses ofte.
Der var mange af digtene der greb mig, og næste gang jeg læser den, vil det sikkert være nogle andre.

Jeg kommer til at tænke på Dan Turèlls "Tja-a cha-cha", som han skrev lige før han døde. Mange af digtene har samme melankolske stemning, men med mere håb. Samme visdom og samme talent med alfabetet.

Her er bare ét eksempel på hvorfor jeg må eje den bog :)

Hvert år på den dato
der tilfældigvis blev din fødselsdag
tager vi toget til Århus
for at besøge din grav
som nu engang er det sted her i verden
hvor du ikke er.
På turen op gennem byen køber vi blomster
og taler som på enhver anden dag
indtil vi står foran stenen.
Og på vej tilbage regner det altid.
Eftersom intet af dette giver mening
og alligevel finder sted
må det være af største betydning.

(Hvert år på den dato, side 17)

God anmeldelse fra Litteratursiden

Mulighed for at debattere på Litteratursiden