Den fangede mig ikke

.
Den Tredje Bror - Nick McDonell
Læst feb 07

Engang pressede jeg mig selv til at læse de bøger jeg var startet på. De skulle ikke bare have en chance, de skulle læses fra start til slut - ellers ville jeg ikke kunne sige at jeg havde læst bogen... Men nu har jeg besluttet at Livet er sgu for kort til dårlige bøger! Derfor opgav jeg at komme igennem Den Tredje Bror. Jeg kunne slet ikke sætte mig ind i hovedpersonens problemstillinger, og bogen kunne i det hele taget bare ikke fange mig - forsiden er ellers både lækker og tiltrækkende. Men jeg gav op... 2/3 inde i bogen.

Gæv ældre dame!

.
Under fuld bedøvelse – Gretelise Holm
Læst feb 07

Så er den danske, midaldrende journalist Karin Sommer igen på banen og involveret i nogle skumle sager. Karin er en fed person, fordi hun er intelligent, sjov og utrolig seksuelt aktiv på trods af at hun ikke længere er helt ung. Bøgerne er dog ikke bemærkelsesværdige, idet jeg ved jeg har læst de to første bind, men ikke rigtig husker dem... Den her var god fordi cirka hverandet kapitel var historisk og handlede om krigen. Skiftet mellem nutid og fortid fungerede rigtig godt! Jeg ser endda frem til Karin Sommers næste eskapader.

De to andre bind er: Paranoia & Robinson-mordene

Cato Isaksen, kriminalkommisær!

.
Nattens Søster - Unni Lindell
Læst jan-feb 07

Jeg læser så mange krimier, at jeg har svært ved at kende forskel på dem, og svært ved at huske hvilken detektiv, kriminal- kommisær, journalist eller retsmediciner der figurerer i hvilken forfatters bøger. Men én kan jeg huske:

En af mine yndlingspersoner er Cato Isaksen, som er opfundet af Unni Lindell. Han er norsk og opererer i Oslo, og så har han meget rod i sit privatliv, idet han elsker kvinder og ikke rigtig kan holde sig til én. Dvs. han er ikke nogen superhelt, men er menneskelig, med alle de fejl og mangler, som der nu engang hører med.

Nattens Søster var akkurat ligeså spændende som de andre Unni Lindell-bøger jeg har læst. Personerne er altid meget farverige og har forskellige dybder, og det er jo ligeså meget dét som selve opklaringen af mordet der er så fedt ved at læse krimier.

Jeg har læst Slangebæreren, Drømmefangeren og Sørgekåben – og jeg ser meget frem til at læse den nye: Rødhætte.