Sønderjydens debut

.
Ingen grund til overdramatisering - Erling Jepsen
Læst maj 2007

Så fik jeg læst Erling Jepsens debutroman, og kan så udnævne mig selv til den stolte læser af ALLE Jepsens skønlitterære udskejelser. Bogen er, som de andre, fyldt med sort humor, og jeg tog mig i at grine højt i bussen mens jeg læste den. Men det er så også dét. Hovedpersonen er så gennemsyret ubehagelig, at det næsten ikke er til at holde ud. Han er en snylter. På samfundet, og på andre mennesker - og han er selv så uvidende om hvor grimt han opfører sig, at man bliver helt bange for ham.

Til gengæld er der ingen tvivl om hvorfor han er blevet sådan... Når han indimellem flygter fra København til Sønderjylland (typisk pga bolig/pengemangel), oplever vi hans barndomshjem i Sønderjylland. Historien kan ses som et første forsøg på at skrive Kunsten at græde i kor, da den bærer mange elementer fra denne bog. Faderen, den usympatiske stakkel, som altid har ondt af sig selv, mælkemands-elementet, den "usynlige" mor...

I starten var jeg forvirret. VAR dette Allan? Men Allan i Med Venlig Deltagelse opfører sig jo ikke sådan... Det var problematisk at læse bogen, når man hele tiden skulle adskille den, og de andre bøger om Allan, for nogle gange går navne (fx Asger) og andre ting (fx at hovedpersonen forsøger at skrive dramatik) igen.

Bogen kan anbefales pga. den sorte humor, og hvis man aldrig har læst Erling Jepsen er det et godt sted at starte. Og i denne tid får nok flere lyst til at stifte bekendtskab med Erling Jepsens forfatterskab, pga den massive omtale som filmen Kunsten at græde i kor har fået.

Jeg har set filmen, og det ER en god film. Dog, som altid når man har læst bogen først, er der ting man savner, og når man kender handlingen er overraskelsesmomentet ikke til stede. Dét der gjorde mest indtryk på mig i filmen, var Sanne. Jeg husker ikke, at Sanne gjorde så stort indtryk på mig i bogen, men i filmen var det virkeligt hende der formåede at trykke på mine følelsesmæssige knapper. Alle skuespillerne er uovertrufne, og den sønderjyske dialekt fungerer rigtig godt. Det er en god film, men bogen er - som altid - bedre.

Jeg har skrevet mere om Erling Jepsen her