Spændende japansk gyser

.
Skyggelandet - Taichi Yamada
Læst maj 2007

Uh! Som at læse Haruki Murakami!
En fin lille bog med hvad man tror er magisk realisme, men som ender ud i en decideret spøgelseshistorie. "Stemningsfyldt og gribende litterær gyser" er den blevet kaldt, og bedre kan jeg ikke sige det.

Japanerne kan dét der med gys på film, og i bogen kan de også fremkalde en meget realistisk uhygge. Som det bliver beskrevet, meget subtilt, kommer angsten snigende ind på én og bare en enkelt sætning er nok til at få det til at krybe ned af ryggen. Fx denne passage, hvor hovedpersonen er på besøg hos et ungt par, der på en prik ligner hans afdøde forældre, som de så ud den dag de blev dræbt i en tragisk trafikulykke da han var blot 12 år gammel:

(Skyggelandet, side 63)

”For øvrigt…” udbrød jeg. Jeg var nødt til at spørge. ”Jeg har et lidt underligt spørgsmål.”
”Hvad er det?”
”Jeg kender ikke jeres efternavn. Der er ikke noget dørskilt.”
”Hvad siger du? Du ved da godt, at det er Harada.” Hun sagde det som den naturligste ting i verden og begyndte at le.
”Du kan vist ikke tåle varmen. Hvad er det for et barn, der spørger sin egen mor om hendes efternavn?”

Det går pludselig op for hovedpersonen, at de ikke blot ligner, men faktisk ER hans afdøde forældre – og mystikken breder sig!

En virkelig god bog, hvis man som jeg er fascineret af Japan & Gys.

OBS: Jeg kunne ikke finde forsidebilledet fra den danske udgave, men denne spanske ligner meget.