Når Kvinder er værst

.
Honningtunger – Helene Uri
Læst maj-juni 07

Jeg har altid godt kunnet lide romaner hvor der er flere fortællere. Det kræver stort talent at kunne få læseren til helt naturligt at distingvere mellem dem – dét talent har Helene Uri. Hvert kapitel starter med navnet på dén kvinde, hvis tanker vi følger i dette kapitel, og en menu på den ret hun serverer. Dette gør romanen meget overskuelig, og meget nem at læse.

Man får gåsehud, jo dybere i kvindernes tanker man kommer. Man synes hurtigt man kender dem, og alligevel er der bare stadig så mange ting de skjuler, så helt i dybden kommer man ikke – før til allersidst. Det er selvfølgelig også dét der er med til at holde læseren fanget. Man skal simpelthen vide hvad det er der foregår!

Fremragende!