Rødhætte - Unni Lindell
Læst april 07
SÅ fik jeg endelig en sms fra biblioteket om at det nu var blevet min tur til at låne Rødhætte, den seneste Unni Lindell-roman. Lige først blev jeg skuffet over at opdage, at det ikke var en Cato Isaksen-roman; men skuffelsen fortog sig hurtigt, som historien gik i gang!
Historien er spændende, og i den første halvdel arbejder hjernen på højtryk for at gætte hvilken af de tre søstre der er seriemorder. Da det afsløres, kommer vi længere og længere ind i den psykopatiske tankegang hos en morder, som faktisk også selv er uforstående overfor hvad der sker i hende. Vi kommer også meget rundt om hvilke psykologiske skader, en traumatisk barndom kan udrette.Nogle gange gik historien lidt i tomgang, men aldrig nok til at jeg overvejede at lægge bogen fra mig. Jeg holdt ud, og blev belønnet med en overraskende og rigtig god slutning!
Her kan I læse Litteratursidens tema og fortolkning af bogen, med vægt på sammenligningen med eventyret om Rødhætte. Men pas på, for morderens navn afsløres. Sørg derfor for at have læst bogen først!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar