Pause...

Hej til dig der kigger forbi.

Læsedagbogen er sat på pause, men du er velkommen til at gå på opdagelse i arkivet.

Too many books - bøger jeg er i gang med

Anne-Lise Marstrand Jørgensen: 
Hildegard
Historisk & biografisk roman. Gyldendal 2009, 397 sider

Begyndte på den på ferien, og havde lige afsluttet Bogtyven, som var helt forrygende - så jeg skulle trække mig selv i gang i de første kapitler. Læser sjældent historiske romaner og biografier, så det er en udfordring til mig selv, men heldigvis er Marstrand Jørgensens sprog så godt, at jeg bliver trukket med, selvom historien ikke fanger mig pt.

Haruki Murakami: 
Fødselsdagshistorier
Antologi. Klim 2013, 218 sider

Murakami indleder antologien med at fortælle om sin egen fødselsdag, og hvorfor han har valgt at samle disse korte historier om fødselsdage af diverse forfattere. Det fortæller han på en meget uhøjtidelig måde, og jeg elsker hans ydmyghed og kærlighed til litteratur. Han formidler historierne virkelig godt, og det føles som noget særligt at læse noget, den store Murakami på en personlig måde har anbefalet. Jeg har læst to indtil videre og er kommet mig over skuffelsen over at det var en antologi og ikke en ny roman han har udgivet.

Leth & Sabroe: 
Det er derfor de knepper så meget i dette land
Mailkorrespondance. Politiken 2009, 332 sider

En ven fortalte meget levende om den her, som ikke har sagt mig noget tidligere - udover at jeg selvfølgelig elsker titlen. Jeg har prøvet at læse Sabroe, men syntes han var for kedelig - det er han så ikke, når han skriver mails til Jørgen Leth... Det er en underholdende bog, og jeg nyder at lære de to begavede mænd at kende, og læse om deres syn på Livet og Kærligheden.

Dan Brown: 
Inferno
Thriller. Hr Ferdinand 2013. 494 sider

Troede jeg ville sluge den i løbet af kort tid, som jeg har gjort med de andre Langdon-bøger; men det bliver kun til en snas hist og pist, når jeg trænger til lidt action og Firenze-stemning. Den er jo letlæselig, og nem at komme ind i igen selvom der går et par dage imellem. 

John Cleland: 
Fanny Hill
Erotisk roman. Rosenkilde & Bahnhof 2012 [opr. 1748], 262 sider

Blev nysgerrig da jeg hørte en radioudsendelse, hvor Lotte Garbers fortæller om den, og hvor der bliver læst op med underlægningsmusik af Bent Fabric. Jeg elsker det flotte plys-omslag, og sproget er overraskende moderne og letlæseligt. Er ikke kommet så langt endnu, men den skal læses færdig.

Links fører til anmeldelser på Litteratursiden.dk og Politiken

Et kød /Kristina Stoltz

aaaaaa
Noveller. Rosinante. 2012. 145 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Denne erotiske novellesamling udkom lige et par måneder før Fifty Shades, og jeg var nysgerrig på den, og syntes at både titel og cover udstrålede noget sensuelt. Men så hørte jeg så meget dårligt om den, og mistede interessen. For nylig fik jeg den anbefalet af en bogbuslåner, hvis anbefalinger om musik og litteratur plejer at holde stik. Så jeg tog den med hjem.

Jeg var næsten sikker på, at jeg hurtigt ville lægge den fra mig. Havde ikke læst noget af Stoltz før, men min fordom var, at hun ville have et alt for litterært sprog til mig, og at plottene var for langt ude.

Den fordom pakkede jeg væk, da jeg havde læst første novelle "Therese", om en kvinde der forfører en (meget) ung dreng. Den var god nok til at jeg fortsatte, og næste novelle "Kattemor" fik mig virkelig revet med. Om hvordan en ung kvinde får taget sin uskyld af et trekløver fra en italiensk restaurant. Meget sanseligt, både med beskrivelsen af maden og selve akten. Meget vellykket novelle - og det var de andre også.

Plottene er langt ude, men ikke for langt ude. Og det hele er jo bare fantasier, så for mig er det okay at overskride grænserne og bruge både slanger og rensdyrgevirer som 'metaforer', det andet har man jo læst så mange gange før.

Så jeg vil bestemt anbefale at læse den, men læs den som noveller med et erotisk strejf. Læs den ikke, hvis du savner De Grå Sider, for så bliver du skuffet. Til det formål anbefaler jeg Templet, som var sådan lidt Fifty Shades med mere O's Historie.

Klik her for en læseprøve på Therese, den første novelle. Og her for Duellen.

Og her kan du høre Kristina Stoltz fortælle og læse lidt op.

Lidt lunken anmeldelse, men god læsning hvis man vil læse mere: Litteraturnu.

Hundene /Ola Nilsson

aaaaaa
Roman. Tiderne Skifter. 2013. 145 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

En lille bog med få sider og ikke mange ord på siderne.
Alligevel formår forfatteren at beskrive miljøet og personerne, så man er der, når man læser. Det er dog ikke noget særlig rart sted at være, blandt de rodløse teenagere med barske familieforhold. Der er ikke andet at bedrive tiden med end at drikke sig væk fra virkeligheden.

I små glimt afsløres mere af familieforholdene, og selvom der ikke beskrives en helt masse, så kom jeg til at holde af de her børn, og jeg ser frem til de to næste bøger der er planlagt - og jeg håber sådan det går dem godt, både Kalle, Filip, Ida og Sanna.

Lars Hune har skrevet en mere uddybende anmeldelse her på Litteratursiden. Kan kun give ham ret i "Helle Helle møder Nordkraft"-sammenligningen.

Jeg skal huske dig /Yrsa Sigurðardóttir

aaaaaa
Krimi. Modtryk. 2013. 363 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Har ikke læst Yrsa Sigurðardóttir før, og denne gyser var et oplagt valg til en debut, for plottet lyder bare spændende. Og den VAR u-hyg-ge-lig!

Der skiftes mellem to historier. Hverandet kapitel er vi henholdsvis i en hjemsøgt hytte på en øde ø med tre unge mennesker, og i byen hos en psykiater der har mistet sin søn. Begge historier er lige spændende, og der sker noget hele tiden. Så mange gådefulde hemmeligheder og en meget uhyggelig stemning.

Sådan en bog man hele tiden lige skal have en bid af - og som man næsten ikke tør læse lige inden sengetid.

Pernille blev også skræmt på den gode måde, og Rikke anbefaler den også. Begge på Litteratursiden.

Inderst inde /Michel Faber

aaaaaa
Sci Fi-roman. Modtryk. 2000. 263 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra KKB)

En bruger fra bogbussen anbefalede mig at læse denne bog - imens skulle jeg lytte til Massive Attacks album Mezzanine. Selvom jeg stejlede lidt, da han nævnte det var en sci-fi-roman, blev jeg alligevel nysgerrig da jeg læste de to sætninger på bagsiden af bogen:

Isserly kører Toyota Corolla. Hun er tilsyneladende besat af at tage blaffere op - så længe de er af hankøn, muskuløse og alene...

Jeg nød at læse om de forskellige blaffere Isserly samler op. Hele bogen er ud fra hendes synspunkt, undtagen når vi møder en ny blaffer - så får vi hans tanker. Lidt efter lidt afsløres mere og mere af de mystiske omstændigheder, og jeg fik mange gys- og aha-oplevelser undervejs.

Der er barske naturbeskrivelser fra det skotske højland, beskrivelser af smerte, både fysisk og følelsesmæssigt og samtidig en lille historie om kærlighed og om at være kvinde i en mandsdomineret verden.

Jeg har læst gode anmeldelser af forfatterens andre bøger, fx Ildens Evangelium, eller Den røde blomst, den hvide blomst eller Vaniljehvidt som Eninem fra Litteratursiden, og har helt sikkert lyst til at læse flere af ham. Som en af anmelderne skriver, så er alle hans romaner forskellige i genrer og handling, det eneste de har tilfælles er, at de er velskrevne.

Politi /Jo Nesbø

aaaaaa
Krimi. Modtryk. 2013. 526 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Endnu engang har Jo Nesbø berøvet mig min nattesøvn. Det skete med Panserhjerte, og det skete med Genfærd. De sidste tohundrede sider er slet ikke til at slippe, og selvom jeg bare skulle læse en snas inden sengetid, er jeg endt med at færdiggøre bogen og pludselig er der kun et par timer til vækkeuret ringer... Men det er det hele værd!

Det tiende bind i Harry Hole-serien er helt forrygende, og jeg kan kun slå fast, at Nesbø bliver bedre og bedre. Havde som så mange andre glædet mig til gensyn med den næsten to meter høje helt med de mange dæmoner, og mine forventninger blev indfriet til fulde.

Man er i gang fra første side, og så begynder en rutsjetur med twists n' turns, og fordi jeg har læst de andre bind er det ligesom at være i selskab med gamle venner - nogle mere sympatiske end andre.

Det vil være synd at begynde med dette bind, hvis du ikke har læst de andre i serien. Læs min introduktion til Harry Hole, hvis du er novice. Er du til krimier er serien et must!

Bogbrokken er også ganske tilfreds med Politi...
og Arne Larsen fra Litteratursiden ligeså - men læs kun anmeldelsen, hvis du har læst de forrige.

Brun mands byrde /Hassan Preisler

aaaaaa
Roman. Lindhardt & Ringhof. 2013. 220 sider.

Havde overhovedet ikke hørt om den her, før jeg var på arbejde i bogladen og min kollega gav mig læseeksemplaret fordi hun mente det var lige noget for mig. Apparently har den været meget omtalt i medierne, men det havde jeg ikke lige fanget, så jeg vidste ikke andet end at det var en fængende forside, og hvad jeg kunne læse bagpå:

Den sofistikerede, demokratiserede, avanceret orienterede, superfremmelige Hassan bor i New York City og Berlin og Beirut og London og København. Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyperglobaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme, og overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.

BRUN MANDS BYRDE er en debutroman af Hassan Preisler. På én gang fandenivoldsk selv-fiktion, rablende udviklingsroman og kontroversiel samfundssatire.


Så blev nysgerrigheden vakt, dog med en vis skepsis. Vidste ikke om den kunne leve op til det originale cover og titel. Læste med vilje ingen anmeldelser eller bio om forfatteren, fordi jeg ville gå til den med et åbent sind. Jeg blev dog hurtigt begejstret! Han er så sjov, og han skriver så forrygende.

Smagsprøve nr 1 om at være dansker, men have et eksotisk udseende og navn: 
[...] og jeg lærte mig selv en remse, som jeg kunne sige i umiddelbar forlængelse af "hej, jeg hedder Hassan", og som lød: "Ja, det er et arabisk navn, men far er mere dansk end danskerne, og han er ikke muslim, han elsker øl og pølser, og jeg har aldrig været i Pakistan, som er et tilbagestående og kvindeundertrykkende samfund, og jeg taler ikke et ord urdu, og mor er lyshåret og har blå øjne, og jeg er født og opvokset i Danmark, og det er det eneste land, jeg kender, og jeg er dansk, helt dansk, 100 procent". (s. 39)

Det er samfundssatire, om danskere når de er bedst og værst. Men det er også en rørende historie om forfatterens slægts historie og kærligheden til datteren. Det er om at vokse op og være anderledes, og hele tiden prøve at finde sin plads i livet. Det er menneskeportrætter og små anekdoter.

Smagsprøve nr 2 om familien på morens side:
Morfar Mogens har to søstre, faster Hanne og faster Jytte, og faster Hanne er lillesøster, og faster Jytte er storesøster, og morfar Mogens er midtimellem, og faster Jytte rasper og ryger cerutter og drikker rødvin og taler "som dronningen" siger far, og har været gift flere gange, og første gang er det med Carl, og Carl er skuespiller, og alle siger, at han er en dårlig skuespiller, og jeg ser ham på tv løbe rundt i sort-hvid med brede bukser og smalle skjorter, og jeg ser ham køre på motorcykel og sejle i båd, og jeg synes, han klarer det fint, men Carl bliver teaterdiretør i stedet, og Carl har depressioner, som han ikke kan slippe, hvor hårdt han end prøver, og han prøver hårdt [...] (s. 117) 

Der er ikke mange punktummer i bogen, og ingen kronologi. Frem og tilbage i tiden, og rundt i hele verden. Alligevel er bogen ikke svær at læse. Sproget glider bare. Jeg blev revet med - som når jeg læser Dan Turèlls klummer eller anekdotiske digte. (Og sjovt nok har jeg lige set, at BT kalder ham "en brun Onkel Danny".)

Jeg kom også til at tænke på Farshad Kholgis klummer pga det til tider rablende og fabulerende univers, og (selvfølgelig) fordi han også er brun. Men bogen mindede mig lige så meget om Ramslands Hundehoved og Knud Romers Den der blinker er bange for døden pga slægtshistorien og det selvbiografiske.

Læs den! Især hvis du har den holdning, at alle de mørke bare kommer og stjæler vores cykler og piger...

Her er flere uddybende anmeldelser:
"Klingende skæg og skarp" mener Politiken
Information synes stadig "Hassan gør det godt" 
Hassan har selv samlet alle anmeldelser i sin blog

L*** min far lukker ud /Justin Halpern

aaaaaa
Roman. Gyldendal. 2013. 178 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Forfatteren, Justin Halpern, flyttede ind hos sin far da hans kæreste var gået fra ham. Hans far er en mand der siger lige hvad der passer ham, og det passer ham ofte at sige noget med lort eller røv. Justin begyndte at tweete farens kommentarer i 2009, og ret hurtigt fik han mange, mange følgere. Pt over 3 mio! Det blev til en sitcom med selveste William Shatner i hovedrollen - og nu denne bog.

Jeg var en af dem der fulgte ham på Twitter da han begyndte, og de sarkastiske tweets har givet mig mange gode grin. Så meget grinede jeg dog ikke da jeg læste bogen.

Det er anekdoter om faren, opvæksten og familien, og de er søde og lidt sjove, men det er de korte tweets der giver mest, og dem er der ikke nok af. Desuden taber de lidt i den danske oversættelse, synes jeg. Men det var let læsning og et møde med en far der er kærlig og ganske vis - under al sarkasmen.

Smagsprøver på tweets:

Om vandrutsjebaner
"Prøv du den bare. Jeg skal kraftedeme ikke ryge ned i et bassin fuld af niåriges pis-"

Om at spørge om slik under Schindlers liste
"Vil du have slik nu? De smider folk i gaskammeret, og så vil du fandeme have M&M's."

Om bacons medicinske effekt
"Du bekymrer dig for meget. Spis noget bacon... Jeg ved sgu ikke, om bacon får dig til at få det bedre, jeg har bare stegt for meget."

Om at blive taget i at ryge marihuana
"Var det ikke fedt? ... Synes du virkelig ikke? Så er vi sgu godt nok ikke enige. Men det skal du ikke sige til din mor, at jeg har sagt. Sig til hende, at jeg råbte ad dig og kaldte dig et fjols. Faktisk skal du slet ikke sige noget. Nu er jeg fandme paranoid, og jeg har ikke engang røget noget."

Om at vide, hvornår man har trænet nok
"Jeg har brugt en time på den maskine nu. Jeg sveder, og jeg skal skide. Hvor er mit mavebælte? Træningen er slut."

Konfrontation /Liad Shoham

aaaaaa
Krimi. Hr Ferdinand. 2013. 396 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Min debut med en israelsk krimi, og mine forventninger var høje. Jeg var i kibbutz i halfemserne og forestillede mig at komme en tur tilbage i form af fængende miljøbeskrivelser og stemning. Jeg forventede også en "effektiv, velskrevet og forrygende spændingsroman", som forlaget skriver på bagsiden.

Den begyndte nogenlunde, men jeg gik lidt død i midten, kedede mig. Den er dog godt skrevet, så jeg holdt ud og læste den færdig. Slutningen var overraskende god, men mine forventninger var ikke blevet indfriet. Jeg savnede at være i Israel, mens jeg læste den, og selvom plottet var anderledes, så var det ikke spændende og blodigt nok til mig.

Læs den hvis du har et krimi-landkort og mangler Israel; eller allerede har læst dem på min liste, men ellers går du ikke glip af noget.

Jens har skrevet en reflekterende og saglig, dog lunken anmeldelse her på Litteratursiden. Niels og Bettina fra Krimifan er til gengæld meget begejstrede.

Budbringeren /Fred Vargas

aaaaaa

Krimi. Rosinante. 2004. 380 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Tredie bog fra min bogchallenge-liste (det går støt og roligt fremad). Har fået forfatteren anbefalet af nogle stykker, og specielt af min biblioteksmentor som jeg ofte deler smag med. Så jeg har taget hul på serien, og er bestemt ikke færdig med Vargas.

Det gik hurtigt med at blive fanget af personerne og det gådefulde plot. Vi er i nutiden, men har at gøre med en seriemorder der bruger Pesten som våben. Det med Pesten, og at der figurerer en moderne opråber, giver et pudsigt tidsmiljø. Sådan en slags Middelalderen møder Nullerne.

Hovedpersonen, Adamsberg, er sådan en Carl Mørck/Harry Hole-type, og jeg glæder mig til at følge ham i de næste bind. Han har en rodet kærlighedsaffære sideløbende med handlingen, og det kan ofte kede mig, men Vargas formår at gøre det levende og troværdigt.

Anmeldelse fra Litteratursiden 

Hvad man ikke ved /Anne Lise Marstrand Jørgensen

aaaaaa
Roman. Gyldendal. 2012. 540 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Jeg fik et eksemplar af den her, fordi jeg skulle med til et læseklubs-arrangement på Ordkraft, hvor vi skulle møde Marstrand-Jørgensen (MJ) og stille spørgsmål om bogen. Jeg havde alligevel tænkt mig at læse den, for flere kolleger har rost den til skyerne og én har allerede spået den krønike-klassiker-status.

Desværre havde jeg lige fået fingrene i den nye John Ajvide Lindqvist, da jeg begyndte på den, og det yder ikke en bog særlig meget retfærdighed, at jeg egentlig hellere vil læse noget andet. Havde en følelse af at være lidt utro...

Måske var det derfor det tog lidt tid for mig at komme ind i den. Jeg blev ikke rigtig fanget af personerne og historien, og jeg var nok stoppet, hvis ikke det var fordi jeg skulle læse den færdig inden Ordkraft. Så jeg fortsatte, og det er jeg glad for.

Langsomt krøb personerne under huden på mig, og jeg blev især grebet af Flora, datteren som vi følger til hun er femten år. Stemningerne er så velbeskrevet, at jeg virkelig var til stede - på Ø-lejren for eksempel. Jeg er meget spændt på at følge hendes udvikling i de næste bind, og synes det er sjovt at tænke på, at MJ sidder og skriver på det lige nu.

Seksualitet spiller en stor rolle i bogen, og der er mange fine passager om emnet - lige fra den seksuelle frigørelse, med swingerklubber og Free Love i kollektivet til beskrivelser af Barnets første møde med sin kønsdrift. Jeg synes aldrig det kammer over og bliver for meget, men at det er relevant for historien og interessant at læse om.

Her kan du debattere bogen på Litteratursiden og Her kan du læse positiv anmeldelse samme sted.

Jeg vil sammenligne romanen med disse fire: Fælles for dem er et smukt og varieret sprog.

• Ida Jessens Hvium-trilogi (pga de psykologiske hverdagsbeskrivelser)
• Kirsten Hammans "Se på mig" (pga de erotiske passager)
• Naja Maria Aidts "Sten Saks Papir" (pga poesien og symbolikken)
• Anne B Ragdes "Jeg skal gøre dig så lykkelig" (pga det detaljerede tidsbillede af 60-70'erne

Links fører til anmeldelser på 

Hvis du vil læse den, anbefaler jeg, at du giver dig tid til at komme ordentligt ind i den. Det optimale vil være at have ferie, så du kan tage nogle lange stræk af gangen, og rigtig fordybe dig. Det er synd for bogen kun at tage en side hist og pist som jeg gjorde i begyndelsen.

Ny blog

Med min ven og åndelige sparringspartner gennem mange år, Dennis Otte, har jeg startet denne blog

hvor vi skriver om musik og bøger - og hvad der relaterer til dét.

Dennis er cand.mag. i litteraturhistorie og har en anden tilgang end mig, den pragmatiske bibliotekar, så der er en god, dynamisk forskellighed i vores indlæg.

Kig forbi og bliv inspireret. Der vil være noget for enhver smag - både den smalle og den brede.

(Jeg bliver nok ved at poste mine boganbefalinger på den her blog, det har jeg ikke helt besluttet endnu)

Lille Stjerne /John Ajvide Lindqvist

aaaaaa
Rosinante, 2013, 490 sider
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Jeg er vild med de tre første bøger af Ajvide, og havde glædet mig til han udkom med en ny. De tre andre bøger er så forskellige, og jeg var spændt på at se, hvilke overnaturlige elementer, og hvilke temaer han ville bruge i den næste. Da jeg læste handlingen var jeg solgt:


(Fra bagsideteksten)
På en tur i skoven finder den fallerede popsanger Lennart et spædbarn. Da han tager barnet op, begynder det at skrige. Men det er ikke barnegråd, der kommer ud af munden på den lille pige. Hun synger helt rent... 


Allerede dér fornemmer jeg den gysende stemning han er så eminent til at skabe. Når rammerne er realistiske, men at der alligevel sker noget sælsomt. Noget der ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.

Jeg blev hurtigt fanget af personen Lennart, den fallerede popstjerne, og ikke mindst hans forhold til sin undertrykte kone. Det er så grimt og ækelt det hele, og som læser kan jeg egentlig godt forstå deres bevæggrunde for at gemme den lille pige i kælderen, for hun giver dem jo trods alt nogle lykkelige stunder, midt i alt det sorte.

(Fra bibliotek.dk)
Theres med den klare stemme vokser op i en kælder uden kontakt til omverdenen. Det ender galt. Det gør hendes senere venskab med den lige så ensomme Teresa også. Helt, helt galt og hinsides al fornuft og normalitet

Det er ikke den bedste bog i rækken, men jeg vil alligevel anbefale den til alle der kan lide den gode historie, der rører ved følelserne, fremragende personkarakteristikker og godt sprog - tilsat lidt gys og horror.

Og så elsker jeg, at der er så meget musik i hans bøger, og særligt i denne. I Menneskehavn var det The Smiths og Morrisey han citerede, men i den her dominerede den svenske popmusik. Det synes jeg nogle gange var lidt svært at forholde mig til, da jeg ikke kendte de navne han nævnte. Har ikke googlet, men går ud fra, at det er 'virkelige' popstjerner han citerer. Jeg forestillede mig, at det var som dansktop, og dét soundtrack bidrog godt til den foruroligende stemning gennem romanen. Nu glæder jeg mig til næste Ajvide-fix.

Har googlet mig til, at der vist findes en novellesamling med horrorfortællinger. Den kan da bruges mod abstinenser hvis der går for lang tid før han udkommer igen.

Anmeldelse fra Litteratursiden

Anmeldelse fra Berlingske

Menneske uden hund /Håkan Nesser

aaaaaa
Krimi. Modtryk. 2007. 458 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)


Jeg har hørt så meget godt om Nessers Barbarotti-serie, og tænkt, at det var en kandidat til ny følge-serie. Nu er den på min Bogchallenge-liste, så nu skulle det være!

Mere end roman med spændingselement, end en egentlig krimi, vil jeg sige. Men Håkan Nesser er også kendt for at have flydende genrer i sine bøger. Personerne og handlingen gik lige ind under huden på mig fra første side, og den var hurtigt læst, fordi den var svær at slippe.

Gunnar Barbarotti er en spøjs karakter, der fører et lille pointsystem med Gud. Han tror ikke rigtig på ham der Gud, men han har tænkt sig at udfordre ham i form af bønner/ønsker, som der gives plus og minus-points for, afhængig af om de går i opfyldelse eller ej. Jeg glæder mig til at følge ham i de andre bind, når jeg lige trænger til en nordisk krimi med lidt mere kød på.

Anmelderen fra Litteratursiden er glad, men synes bogen går lidt langsom til tider.

Anmelderen fra Politiken er også glad, men synes den kunne være kortere.

Kan hermed streges på listen:

De døde sjæles skov /Jean-Christophe Grangé

aaaaaa
Thriller. Rosinante. 2011. 525 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Så blev det igen Grangé-tid. Denne gang følger vi en ung, kvindelig undersøgelsesdommer, der skal opklare nogle meget bestialske mord i Paris. Der er tale om rituelle mord med kannibalisme og alt muligt ulækkert, som Grangé jo er en mester i at beskrive, så man alligevel kan kapere det.

Der er som vanligt fart over feltet, og bogen er en rigtig pageturner, spækket med viden, psykologi og historiske facts. Desværre kammer det over, og plottet bliver ofte for søgt for min smag. Hvis man har læst Grangé før, er det også let at regne slutningen ud.

Den holder ikke niveauet som "Rejsende uden bagage", men var alligevel god underholdning.

Meget begejstret anmeldelse fra Litteratursiden her

Minna mangler et øvelokale /Dorthe Njors

aaaaaa
Roman. Samleren. 2013. 91 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Jeg faldt over bogen her i forbindelse med materialevalg, og reserverede den straks på grund af den interessante titel. Da jeg fik den i hænderne, opdagede jeg, at den var skrevet i en slags digt-form, med 1-linies sætninger.

Fik straks modstand på at læse den, og tænkte, at det nok var en bog man kun fik noget ud af, hvis man har læst litteraturvidenskab i mange år...

Jeg skimmede dog den første side, og så den næste, og den næste igen, og så var jeg i gang. Jeg blev meget hurtigt fanget af historien om Minna, som jeg først syntes var en irriterende person, men som fik min sympati hen ad vejen. Minna har meget humor, og Minna er en sej kvinde, der formår at få sagt nej til sine grænseoverskridende bekendtskaber - sådan da. Jeg lærte et nyt ord: Røvhulsfilter. Et filter der kan være brugbart i mange situationer.

De korte sætninger giver en god rytme, og jeg imponeres af forfatterens talent til at få sagt så meget med så få ord. Der er enkelte passager, som jeg ikke helt fangede, bl.a. noget symbolik med en havfrue, men jeg fik alligevel rigtig meget ud af den korte roman.

Anmelderen fra Litteratursiden er meget begejstret her
og det er Klaus Rothstein også. Han har skrevet sin egen copycat hyldest her

Bogchallenge 2013

Jeg er en slow starter, men jeg er endelig hoppet med på: 

Boghunden foreslår en liste af 12 forfattere, man ikke har læst før og det er blevet til disse 12 titler.
(Ejersbo, Nesser og Blendstrup har jeg læst før, men ikke titlerne.)
Klik her og bliv inspireret af de andre deltageres lister.

Bøger jeg enten har tænkt på længe, eller som jeg lige er faldet over (i bogbussen, primært). En blanding af gammelt og nyt, kendt og ukendt, krimi og skøn. Et udvalg jeg glæder mig til at læse mig igennem.

Fælles for alle på listen er, at de har fået positive anmeldelser på Litteratursiden. Klik på titlen for at læse anmeldelsen

(i fuldstændig tilfældig rækkefølge)

Christos Tsiolkas: Lussingen

- fordi jeg vist aldrig har læst en australsk roman.

Clemens Meyer: Dengang vi drømte Begyndt på, fangede ikke på det tidspunkt. 

- fordi Jonas T Bengtsson har anbefalet den.

Karl Ove Knausgaard: Min kamp 1

- fordi jeg skal se, om han virkelig skriver så godt.

Anne-lise Marstrand: Hildegaard Begyndt på, fangede ikke på det tidspunkt.
- fordi jeg aldrig har læst en historisk roman, men denne skulle være helt ekseptionel.

Jacob Ejersbo: Afrika-trilogien Eksil, Revolution  
Liberty har jeg tilgode
- fordi det nærmest er pinligt jeg ikke har læst den endnu.

Jens Blendstrup: Bombay-gryde
- fordi der skal være en sjov bog på listen.

Kathryn Stockett: Niceville  hørte den på lydbog og så senere film. Lige så god som de siger, den gav et godt indblik i tiden, personerne var interessante og sproget let.   
- fordi så mange med forskellig smag har læst den, og alle kan lide den.

Jeffrey Eugenides: Bryllupsintrigen
- fordi Bogpusherne (Kåre V Poulsen) sagde den var 'rørende og klog'.

Fred Vargas: Budbringeren
- fordi det er min bibliotek-mentors yndlingskrimiforfatter, og vi har ofte samme (gode) smag.

Tom Kristensen: Hærværk
- fordi det er for dååårligt, at jeg aldrig har læst denne klassiker.

Markus Zusak: Bogtyven Must-read. Lever op til de mange gode anmeldelser. Lidt barsk, men rørende og med lun humor til at opveje de væmmelige scener.
- fordi jeg fik den anbefalet af en bibliotekar til Ordkraft 2011 og har tænkt på den siden.

Håkan Nesser: Menneske uden hund
- fordi jeg længe har ønsket mig at lære Barbarotti at kende.

Jeg streger dem løbende ud, efterhånden som jeg får dem læst.

Den stjålne vej /Anne-Cathrine Riebnitzsky

aaaaaa
Roman. Politiken. 2012. 307 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Den ER virkelig så god som de siger. Den fik Bogforums debutantpris i november sidste år, og er nomineret til DRs romanpris i år, og rigtig mange snakker om den. Jeg har anbefalet den til kunder og brugere, som var vilde med "Under en strålende sol", og mens jeg læste den, var jeg i samme stemning som dengang jeg læste dén og "Boghandleren i Kabul". .

Vi følger tre hovedpersoner, og alle har de forskellige, men barske og vedkommende historier - som i øvrigt er bygget over virkelige begivenheder. Alle tre historier rørte mig, men særlig interessant er historien om Khan, ingeniøren der bygger en vej, og som kidnappes af Taleban, der af flere grunde er imod vejen. Khan er en stærkt troende muslim, og han får ved hjælp af sin viden og sin kærlige, vise måde at være på, åbnet flere af kidnappernes øjne. Og mine. Det var forfriskende at få et nyt billede af Islam, et billede af en forhadt religion der også er næstekærlig og tilgivende.  Samtidig bliver jeg også bare så vred og frustreret over deres ekstreme overbevisninger, det undertrykkende kvindesyn og den dér krigsliderlighed der hersker blandt ekstremisterne.

Meget stærk bog, som jeg slet ikke kunne lade ligge og derfor hurtigt fik læst. Riebnitzsky skriver virkelig godt, sproget er farverigt, men bliver aldrig for storladent og kvalmende. De væmmelige passager beskrives objektivt og nøgternt, og det gør, at det er til at holde ud at læse.

Jeg havde nok ikke fået den læst, hvis ikke min kollega gav mig den i hånden og smittede mig med sin begejstring. Det er den slags anbefalinger der gør, at man læser en bog (selvom man ikke troede man orkede at skulle til Afghanistan og forholde sig til den slags.)

Her er en god og beskrivende anmeldelse fra Litteratursiden.
Og til dem der har læst den og vil have mere, findes her også en analyse og en linksamling om bogen.

Afrika-trilogien /Jakob Ejersbo

aaaaaa
Roman. Gyldendal. 2009. 396 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Jeg begyndte på den her, da den udkom, og var som alle andre meget spændt og havde høje forventninger. De blev ikke umiddelbart indfriet. Hovedpersonen Samantha irriterede mig. Jeg syntes hun var forkælet og dramatisk, og jeg opgav bogen før jeg fandt ud af, hvorfor hun opfører sig sådan.

I øjeblikket viser Teater Nordkraft "Eksil", og jeg så den, efter at have genlæst de første ti sider i bogen. Forestillingen var intens og dramatisk, og jeg blev meget mere fanget af personerne i bogen, efter at have set dem portrætteret i stykket. Fortællingen vinder, som den skrider frem, og mange passager er på højde med Nordkraft. Barsk og råt. Da bogen var læst, var jeg på en måde lettet over at være sluppet ud af det mørke Afrika, men glad for at have fået den læst.

Anmelderen på Litteratursiden.dk er meget begejstret her



aaaaaa
Fortællinger. Gyldendal. 2009. 302 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Som en optakt til at skulle i gang med Afrika-trilogien, tænkte jeg, at jeg kunne starte med novelle-samlingen.

Få en snas om de personer jeg ved jeg vil komme til at møde i Eksil og Liberty. Så jeg gik i gang med novellerne, og de var barske og velskrevne, ligesom jeg har hørt de er. Der var bare mange der lagde op til noget mere, og virker lidt ufærdige, og her mærkes, at han ikke selv har fulgt dem til døren.

Der er ting der afsløres i novellerne, som nogle vil synes er lidt ærgerligt, så jeg anbefaler at man gemmer den til sidst. Har også hørt fra pålidelige kilder, at man får mere ud af nogle af novellerne når man kender Samanthan og Christian bedre.

Endnu en meget rosende anmeldelse fra Pernille på Litteratursiden her.


Afrika-trilogien er med på min Bogchallenge liste, så jeg mangler Liberty. Den tager jeg senere...

Ellers går det godt /Maren Uthaug

aaaaaa
Tegneserie. Eget forlag. 2012.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Jeg får ofte pirret min grinesikring, når jeg besøger Marens blog. Hun er så selvironisk og spas, og jeg elsker hendes tegninger, der siger så meget med få streger. Eksempel fra et billede jeg lånte og satte på Facebook:

Bogen er spas, og mere sød og rørende end jeg havde forventet. Det var positivt. Det er en oplagt værtindegave, og jeg vil anbefale alle at bestille den her og give den til en god veninde der trænger til et smil. 

Anmeldelse fra Nummer9 - magasin for tegneserier, her

Fin hyldest fra Amrit her

Under dække /James Ellroy

aaaaaa
Krimi. Aschehoug. 2007. 396 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Københavns Biblioteker)

Det var min kollega og biblioteks-mentor, der anbefalede den her til mig. Titlen og coveret signalerer noget med anden verdenskrig og machomænd - ikke min genre, men jeg stolede på min mentor, og det var med rette.

Det var for mig en roman, snarere end en krimi. Den var spændende nok, men hele plottet var for mig sekundært i forhold til den interessante og sammensatte hovedperson, som gennemgår en udvikling på flere planer. Bogen foregår i 50'ernes USA, og man ER i det miljø når man er der.

Efter at have læst Nicole Krauss, Stephen King og derimellem nogle novellesamlinger, var sproget noget helt andet. Ikke så poetisk som Krauss, ikke så flydende som King, men mere råt og maskulint. Det skulle jeg lige vænne mig til.

Nu er han jo aktuel, da jeg i lørdags så ham få overrakt Palle Roserantz-prisen til Krimimesse i Horsens for sin nye roman "Den røde Gudinde", som du kan læse en anmeldelse af her på Litteratursiden.

Anmeldelse fra Litteratursiden

Gamle historier /Jan Sonnergaard

aaaaaa
Noveller. Gyldendal. 2009. 192 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Jeg er ikke udelt begejstret for denne klumme/novelle-samling fra Jan Sonnergaard, men nogle af historierne rammer dog plet, og får mig sendt tilbage til Radiator-trilogien som jeg er så vild med.

Hvis man ikke har læst Sonnergaard før, bør man (som tidligere nævnt) begynde med Radiator-trilogien - og så kan man snuppe den her, hvis man trænger til et fix.

Blandet anmeldelse fra Litteratursiden

Jan Sonnergaard gæster i øvrigt Ordkraft i Nordkraft, som er Nordjyllands største Ord-festival der foregår 18-20 april 2013. Oplev ham i Biffen fredag aften.

Af sted, til stede /Pia Juul

aaaaaa
Noveller (episoder). Tiderne skifter. 20012. 126 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Til Litteratursidens temadag, som jeg var så heldig at kunne deltage i, blev jeg bl.a. introduceret til Pia Juul. Jeg havde hørt navnet, men ellers kendte jeg hende ikke, så jeg havde et åbent sind da hun læste op fra sine nye noveller - eller episoder, som hun kalder dem.

Det var en meget speciel (på den fede måde!) oplevelse at høre hende læse op, og jeg var meget betaget. Historierne var lette at blive opslugt af, og der var både humor og visdom.

Så jeg reserverede straks bogen, og har nu læst den. Jeg hørte hendes stemme for mig, når jeg læste dem jeg kunne huske fra temadagen, og det var fedt. Dem jeg ikke havde hørt før gjorde ikke så meget indtryk på mig.

Her har Tina Brødsgaard fra Litteratursiden skrevet en fin hyldest.

Her læser forfatteren op fra sin digtsamling "Radioteatret" på Testrup Højskole. Så kan man få en fornemmelse af den stemning hun skaber.

Boo'ya Moon /Stephen King

aaaaaa
Roman. Aschehoug. 2007. 553 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling fra Saxo

Så var det tid til at give denne bog en chance igen. Var ikke begejstret, da jeg slap den i 2007, men nu har den stået på hylden i nogle år, efter jeg købte den på et udsalg, og jeg cravede lige lidt King, så jeg gik i gang.

Jeg tvang mig selv gennem de første kapitler, og så blev jeg endelig fanget af den smukke og sørgelige kærlighedshistorie. Gyser-delen kunne dog ikke rigtig fange mig, og jeg blev ofte irriteret over skrivestilen med de afbrudte sætninger.

Her er en positiv anmeldelse fra Litteratursiden.
Jeg er ikke helt enig, og anbefaler hellere Knogler, som også har temaet Forfatter og Kærlighed.

Det store hus /Nicole Kraus

aaaaaa
Roman. Gyldendal. 2012. 350 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling fra Saxo

Dette er simpelthen en must-read!
En kollektivroman med et stort, robust skrivebord som omdrejningspunkt. Med skiftende fortællerstemmer kommer vi rundt om mange menneskers skæbner, og for mig personligt gik de alle lige i hjertet på mig.

Det var bl.a. Amrit, der gav mig lyst til at læse den, specielt pga sætningen: "Hun (Krauss) evner i en sjælden form at nedfælde lige præcis de små daglige erkendelser eller sære indfald og korte tankespind, som vi alle har".

Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.

Passioneret og nærmest analyserende anmeldelse fra Litteratursiden.
Meget inspirerende at læse, især hvis man har læst bogen

Jeg skal gøre dig så lykkelig /Anne B Ragde

aaaaaa
Roman. Rosinante. 2012. 271 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling

Skøn lille roman i bedste Ragde-stil. Vi følger beboerne i en etageejendom i 60'ernes Norge, og hver familie har deres historier at fortælle. Det er et godt tidsbillede af en svunden tid, og jeg har talt med flere modne damer, som siger, at det er deres barndom der er beskrevet.

Ragde kan på få sider beskrive personer, som man øjeblikkeligt har lyst til at høre mere om, og det gør hun også her. Men der er mange personer i forhold til Berliner-trilogien, så det er klart, at vi ikke kommer så dybt ind under huden på dem, som vi gør i historien om Neshov-familien.

Spot-on anmeldelse fra Litteratursiden