fredag den 5. april 2013

De døde sjæles skov /Jean-Christophe Grangé

aaaaaa
Thriller. Rosinante. 2011. 525 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)


Så blev det igen Grangé-tid. Denne gang følger vi en ung, kvindelig undersøgelsesdommer, der skal opklare nogle meget bestialske mord i Paris. Der er tale om rituelle mord med kannibalisme og alt muligt ulækkert, som Grangé jo er en mester i at beskrive, så man alligevel kan kapere det.

Der er som vanligt fart over feltet, og bogen er en rigtig pageturner, spækket med viden, psykologi og historiske facts. Desværre kammer det over, og plottet bliver ofte for søgt for min smag. Hvis man har læst Grangé før, er det også let at regne slutningen ud.

Den holder ikke niveauet som "Rejsende uden bagage", men var alligevel god underholdning.

Meget begejstret anmeldelse fra Litteratursiden her

Ingen kommentarer: