tirsdag den 25. juni 2013

Inderst inde /Michel Faber

aaaaaa
Sci Fi-roman. Modtryk. 2000. 263 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra KKB)


En bruger fra bogbussen anbefalede mig at læse denne bog - imens skulle jeg lytte til Massive Attacks album Mezzanine. Selvom jeg stejlede lidt, da han nævnte det var en sci-fi-roman, blev jeg alligevel nysgerrig da jeg læste de to sætninger på bagsiden af bogen:

Isserly kører Toyota Corolla. Hun er tilsyneladende besat af at tage blaffere op - så længe de er af hankøn, muskuløse og alene...

Jeg nød at læse om de forskellige blaffere Isserly samler op. Hele bogen er ud fra hendes synspunkt, undtagen når vi møder en ny blaffer - så får vi hans tanker. Lidt efter lidt afsløres mere og mere af de mystiske omstændigheder, og jeg fik mange gys- og aha-oplevelser undervejs.

Der er barske naturbeskrivelser fra det skotske højland, beskrivelser af smerte, både fysisk og følelsesmæssigt og samtidig en lille historie om kærlighed og om at være kvinde i en mandsdomineret verden.

Jeg har læst gode anmeldelser af forfatterens andre bøger, fx Ildens Evangelium, eller Den røde blomst, den hvide blomst eller Vaniljehvidt som Eninem fra Litteratursiden, og har helt sikkert lyst til at læse flere af ham. Som en af anmelderne skriver, så er alle hans romaner forskellige i genrer og handling, det eneste de har tilfælles er, at de er velskrevne.

Ingen kommentarer: