Hvad man ikke ved /Anne Lise Marstrand Jørgensen

aaaaaa
Roman. Gyldendal. 2012. 540 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Jeg fik et eksemplar af den her, fordi jeg skulle med til et læseklubs-arrangement på Ordkraft, hvor vi skulle møde Marstrand-Jørgensen (MJ) og stille spørgsmål om bogen. Jeg havde alligevel tænkt mig at læse den, for flere kolleger har rost den til skyerne og én har allerede spået den krønike-klassiker-status.

Desværre havde jeg lige fået fingrene i den nye John Ajvide Lindqvist, da jeg begyndte på den, og det yder ikke en bog særlig meget retfærdighed, at jeg egentlig hellere vil læse noget andet. Havde en følelse af at være lidt utro...

Måske var det derfor det tog lidt tid for mig at komme ind i den. Jeg blev ikke rigtig fanget af personerne og historien, og jeg var nok stoppet, hvis ikke det var fordi jeg skulle læse den færdig inden Ordkraft. Så jeg fortsatte, og det er jeg glad for.

Langsomt krøb personerne under huden på mig, og jeg blev især grebet af Flora, datteren som vi følger til hun er femten år. Stemningerne er så velbeskrevet, at jeg virkelig var til stede - på Ø-lejren for eksempel. Jeg er meget spændt på at følge hendes udvikling i de næste bind, og synes det er sjovt at tænke på, at MJ sidder og skriver på det lige nu.

Seksualitet spiller en stor rolle i bogen, og der er mange fine passager om emnet - lige fra den seksuelle frigørelse, med swingerklubber og Free Love i kollektivet til beskrivelser af Barnets første møde med sin kønsdrift. Jeg synes aldrig det kammer over og bliver for meget, men at det er relevant for historien og interessant at læse om.

Her kan du debattere bogen på Litteratursiden og Her kan du læse positiv anmeldelse samme sted.

Jeg vil sammenligne romanen med disse fire: Fælles for dem er et smukt og varieret sprog.

• Ida Jessens Hvium-trilogi (pga de psykologiske hverdagsbeskrivelser)
• Kirsten Hammans "Se på mig" (pga de erotiske passager)
• Naja Maria Aidts "Sten Saks Papir" (pga poesien og symbolikken)
• Anne B Ragdes "Jeg skal gøre dig så lykkelig" (pga det detaljerede tidsbillede af 60-70'erne

Links fører til anmeldelser på 

Hvis du vil læse den, anbefaler jeg, at du giver dig tid til at komme ordentligt ind i den. Det optimale vil være at have ferie, så du kan tage nogle lange stræk af gangen, og rigtig fordybe dig. Det er synd for bogen kun at tage en side hist og pist som jeg gjorde i begyndelsen.

Ny blog

Med min ven og åndelige sparringspartner gennem mange år, Dennis Otte, har jeg startet denne blog

hvor vi skriver om musik og bøger - og hvad der relaterer til dét.

Dennis er cand.mag. i litteraturhistorie og har en anden tilgang end mig, den pragmatiske bibliotekar, så der er en god, dynamisk forskellighed i vores indlæg.

Kig forbi og bliv inspireret. Der vil være noget for enhver smag - både den smalle og den brede.

(Jeg bliver nok ved at poste mine boganbefalinger på den her blog, det har jeg ikke helt besluttet endnu)

Lille Stjerne /John Ajvide Lindqvist

aaaaaa
Rosinante, 2013, 490 sider
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Jeg er vild med de tre første bøger af Ajvide, og havde glædet mig til han udkom med en ny. De tre andre bøger er så forskellige, og jeg var spændt på at se, hvilke overnaturlige elementer, og hvilke temaer han ville bruge i den næste. Da jeg læste handlingen var jeg solgt:


(Fra bagsideteksten)
På en tur i skoven finder den fallerede popsanger Lennart et spædbarn. Da han tager barnet op, begynder det at skrige. Men det er ikke barnegråd, der kommer ud af munden på den lille pige. Hun synger helt rent... 


Allerede dér fornemmer jeg den gysende stemning han er så eminent til at skabe. Når rammerne er realistiske, men at der alligevel sker noget sælsomt. Noget der ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.

Jeg blev hurtigt fanget af personen Lennart, den fallerede popstjerne, og ikke mindst hans forhold til sin undertrykte kone. Det er så grimt og ækelt det hele, og som læser kan jeg egentlig godt forstå deres bevæggrunde for at gemme den lille pige i kælderen, for hun giver dem jo trods alt nogle lykkelige stunder, midt i alt det sorte.

(Fra bibliotek.dk)
Theres med den klare stemme vokser op i en kælder uden kontakt til omverdenen. Det ender galt. Det gør hendes senere venskab med den lige så ensomme Teresa også. Helt, helt galt og hinsides al fornuft og normalitet

Det er ikke den bedste bog i rækken, men jeg vil alligevel anbefale den til alle der kan lide den gode historie, der rører ved følelserne, fremragende personkarakteristikker og godt sprog - tilsat lidt gys og horror.

Og så elsker jeg, at der er så meget musik i hans bøger, og særligt i denne. I Menneskehavn var det The Smiths og Morrisey han citerede, men i den her dominerede den svenske popmusik. Det synes jeg nogle gange var lidt svært at forholde mig til, da jeg ikke kendte de navne han nævnte. Har ikke googlet, men går ud fra, at det er 'virkelige' popstjerner han citerer. Jeg forestillede mig, at det var som dansktop, og dét soundtrack bidrog godt til den foruroligende stemning gennem romanen. Nu glæder jeg mig til næste Ajvide-fix.

Har googlet mig til, at der vist findes en novellesamling med horrorfortællinger. Den kan da bruges mod abstinenser hvis der går for lang tid før han udkommer igen.

Anmeldelse fra Litteratursiden

Anmeldelse fra Berlingske

Menneske uden hund /Håkan Nesser

aaaaaa
Krimi. Modtryk. 2007. 458 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)


Jeg har hørt så meget godt om Nessers Barbarotti-serie, og tænkt, at det var en kandidat til ny følge-serie. Nu er den på min Bogchallenge-liste, så nu skulle det være!

Mere end roman med spændingselement, end en egentlig krimi, vil jeg sige. Men Håkan Nesser er også kendt for at have flydende genrer i sine bøger. Personerne og handlingen gik lige ind under huden på mig fra første side, og den var hurtigt læst, fordi den var svær at slippe.

Gunnar Barbarotti er en spøjs karakter, der fører et lille pointsystem med Gud. Han tror ikke rigtig på ham der Gud, men han har tænkt sig at udfordre ham i form af bønner/ønsker, som der gives plus og minus-points for, afhængig af om de går i opfyldelse eller ej. Jeg glæder mig til at følge ham i de andre bind, når jeg lige trænger til en nordisk krimi med lidt mere kød på.

Anmelderen fra Litteratursiden er glad, men synes bogen går lidt langsom til tider.

Anmelderen fra Politiken er også glad, men synes den kunne være kortere.

Kan hermed streges på listen:

De døde sjæles skov /Jean-Christophe Grangé

aaaaaa
Thriller. Rosinante. 2011. 525 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Så blev det igen Grangé-tid. Denne gang følger vi en ung, kvindelig undersøgelsesdommer, der skal opklare nogle meget bestialske mord i Paris. Der er tale om rituelle mord med kannibalisme og alt muligt ulækkert, som Grangé jo er en mester i at beskrive, så man alligevel kan kapere det.

Der er som vanligt fart over feltet, og bogen er en rigtig pageturner, spækket med viden, psykologi og historiske facts. Desværre kammer det over, og plottet bliver ofte for søgt for min smag. Hvis man har læst Grangé før, er det også let at regne slutningen ud.

Den holder ikke niveauet som "Rejsende uden bagage", men var alligevel god underholdning.

Meget begejstret anmeldelse fra Litteratursiden her

Minna mangler et øvelokale /Dorthe Njors

aaaaaa
Roman. Samleren. 2013. 91 sider.
Klik her for at se beskrivelse & handling (fra Saxo)

Jeg faldt over bogen her i forbindelse med materialevalg, og reserverede den straks på grund af den interessante titel. Da jeg fik den i hænderne, opdagede jeg, at den var skrevet i en slags digt-form, med 1-linies sætninger.

Fik straks modstand på at læse den, og tænkte, at det nok var en bog man kun fik noget ud af, hvis man har læst litteraturvidenskab i mange år...

Jeg skimmede dog den første side, og så den næste, og den næste igen, og så var jeg i gang. Jeg blev meget hurtigt fanget af historien om Minna, som jeg først syntes var en irriterende person, men som fik min sympati hen ad vejen. Minna har meget humor, og Minna er en sej kvinde, der formår at få sagt nej til sine grænseoverskridende bekendtskaber - sådan da. Jeg lærte et nyt ord: Røvhulsfilter. Et filter der kan være brugbart i mange situationer.

De korte sætninger giver en god rytme, og jeg imponeres af forfatterens talent til at få sagt så meget med så få ord. Der er enkelte passager, som jeg ikke helt fangede, bl.a. noget symbolik med en havfrue, men jeg fik alligevel rigtig meget ud af den korte roman.

Anmelderen fra Litteratursiden er meget begejstret her
og det er Klaus Rothstein også. Han har skrevet sin egen copycat hyldest her

Bogchallenge 2013

Jeg er en slow starter, men jeg er endelig hoppet med på: 

Boghunden foreslår en liste af 12 forfattere, man ikke har læst før og det er blevet til disse 12 titler.
(Ejersbo, Nesser og Blendstrup har jeg læst før, men ikke titlerne.)
Klik her og bliv inspireret af de andre deltageres lister.

Bøger jeg enten har tænkt på længe, eller som jeg lige er faldet over (i bogbussen, primært). En blanding af gammelt og nyt, kendt og ukendt, krimi og skøn. Et udvalg jeg glæder mig til at læse mig igennem.

Fælles for alle på listen er, at de har fået positive anmeldelser på Litteratursiden. Klik på titlen for at læse anmeldelsen

(i fuldstændig tilfældig rækkefølge)

Christos Tsiolkas: Lussingen

- fordi jeg vist aldrig har læst en australsk roman.

Clemens Meyer: Dengang vi drømte Begyndt på, fangede ikke på det tidspunkt. 

- fordi Jonas T Bengtsson har anbefalet den.

Karl Ove Knausgaard: Min kamp 1

- fordi jeg skal se, om han virkelig skriver så godt.

Anne-lise Marstrand: Hildegaard Begyndt på, fangede ikke på det tidspunkt.
- fordi jeg aldrig har læst en historisk roman, men denne skulle være helt ekseptionel.

Jacob Ejersbo: Afrika-trilogien Eksil, Revolution  
Liberty har jeg tilgode
- fordi det nærmest er pinligt jeg ikke har læst den endnu.

Jens Blendstrup: Bombay-gryde
- fordi der skal være en sjov bog på listen.

Kathryn Stockett: Niceville  hørte den på lydbog og så senere film. Lige så god som de siger, den gav et godt indblik i tiden, personerne var interessante og sproget let.   
- fordi så mange med forskellig smag har læst den, og alle kan lide den.

Jeffrey Eugenides: Bryllupsintrigen
- fordi Bogpusherne (Kåre V Poulsen) sagde den var 'rørende og klog'.

Fred Vargas: Budbringeren
- fordi det er min bibliotek-mentors yndlingskrimiforfatter, og vi har ofte samme (gode) smag.

Tom Kristensen: Hærværk
- fordi det er for dååårligt, at jeg aldrig har læst denne klassiker.

Markus Zusak: Bogtyven Must-read. Lever op til de mange gode anmeldelser. Lidt barsk, men rørende og med lun humor til at opveje de væmmelige scener.
- fordi jeg fik den anbefalet af en bibliotekar til Ordkraft 2011 og har tænkt på den siden.

Håkan Nesser: Menneske uden hund
- fordi jeg længe har ønsket mig at lære Barbarotti at kende.

Jeg streger dem løbende ud, efterhånden som jeg får dem læst.