onsdag den 31. oktober 2012

Bogliste OKTOBER 2012



Jeg fik læst mange forskellige genrer i oktober. 
Den bedste var Døden kører audi af Kristian Bang Foss.
_______________________________________


Flugten fra Camp 14 /Blaine Harden
Biografisk doku. Kristeligt Dagblads forlag. 2012. 269 sider.

Der var så meget i medierne om den her bog, og jeg har altid gerne villet vide noget mere om Nordkorea, så jeg kastede mig over bogen og fik straks sympati for Shin. Han er en af de første til at undslippe nazi-lignende arbejdslejr, og har den vildeste historie.

Cirka en trediedel af bogen giver et indblik i Nordkoreas grusomme historie, og det gjorde mig så vred. Tænk at sådan noget foregår i vores tidsalder! Det er rystende. Heldigvis kan sådan en bestseller oplyse og forhåbentlig få nogle flere til at blande sig og få væltet den idiot.
______________________________________________________________________


Dødens ansigt /Cody McFadyen
Krimi. Turbulenz. 2012. 476 sider.

En 16-årig pige står med en pistol mod sin tinding. Omkring hende ligger tre personer fra hendes seneste adoptivfamilie myrdet. Pigen truer med at skyde sig selv, hvis hun ikke får lov til at tale med FBI-agent Smoky Barrett. Hun er overbevist om, at en morder har forfulgt hende gennem hele livet og dræbt alle, hun nogensinde har elsket. Med en kunstners lidenskab har morderen formet den 16-årige pige til det perfekte offer.

Jeg mødte første gang hovedpersonen Smoky Barrett i Skyggen, og nu hvor jeg læser den anden bog i serien, er jeg ret hooked på den her seje, überstærke kvinde - der er 147 cm 'høj' og vansiret i halvdelen af ansigtet. Hendes historie er voldsom og blodig, og det er svært at fatte, at hun kan blive ved med at holde fanen højt, men det kan hun.

Nogle gange kammer den over og bliver lidt for 'amerikansk', men personerne er farverige, og følelserne er stærke, men troværdige. Og så er den MAJE spændende!
_______________________________________________________________________



Nordlige rytmer /Jacob Kokkedal 
Roman. Facet. 2012. 322 sider.

Forfatteren kom ind i Bog & idé og gav os et læseeksemplar. Han sagde det var en slags chick-lit der foregår i Aalborg. Interessant! Jeg havde dog lidt modstand på bogen. Gad ikke læse om 'kiksede' kvinder, der alligevel er supersmukke og altid finder kærligheden og den fede karriere til sidst...Men jeg havde lovet at læse den, så det gjorde jeg. Og jeg gjorde det i løbet af en nat. Læste den i ét stræk, og det sker ikke ofte.

Jeg nød det satiristiske sprog og fremragende iagttagelser af de typer der findes så mange af i Aalborg. Samtidig er de tre hovedpersoner alle meget troværdige og sympatiske på hver sin måde, så snart de overfladiske lag bliver pillet af. Jeg kunne genkende lidt af mig selv i dem alle, og det tror jeg der er mange kvinder der vil kunne.

Da jeg var færdig med bogen var jeg blevet underholdt og spejlet, og faktisk også klogere på dét der Kærlighed...

Anbefales især til single kvinder med rødder og kendskab til Aalborg.
_____________________________________________________________________


Døden kører audi /Kristian Bang Foss
Roman. Gyldendal. 2012. 230 sider.

Længe ventet nyt udspil fra Kristian Bang Foss, og jeg blev ikke skuffet.
Humoren er der lige fra starten, og selvom det hele er utrolig tragisk, så fnisede jeg mig stort set gennem hele bogen. Enkelte gange grinede jeg højlydt. Der er bare så meget komik i bogen, selvom døden faktisk er det store tema. Døden i den sorte audi...


Asger dummer sig og mister alt og må tage et job som handicaphjælper for Waldemar, verdens sygeste menneske. Deres hverdag sammen i betonghettoen Stentofte på Vestegnen er et studie i håbløshed. Indtil de kører sydpå for at opsøge Torbi el Mekki, en healer i Marokko, Waldemars sidste håb.

Jeg kunne have ønsket at bogen var på flere sider, vil gerne med Asger og Waldemar på flere eventyr, men derudover kan jeg ikke sige andet, end at jeg anbefaler den til alle.

...og jeg anbefaler samtidig Foss' bog fra 2008  Stormen i 99
______________________________________________________________________


Selvværd for begyndere  /Mette G. Andersen
Selvudvikling. Forlaget Grenen. 2010. 135 sider.

Letforståelig selvhjælpsbog der godt kunne gå hen og blive ny bibel. Gode eksempler og øvelser, og en følelse af at forfatteren ved hvad det handler om.


Anbefales til alle. Især dem der har børn - eller har været børn.






søndag den 30. september 2012

Bogliste SEPTEMBER 2012

September måned var domineret af et stort værk:

Empire Falls /Richard Russo
Roman. Klim. 2010. 549 sider.

En moppedreng på over femhundrede sider, hvori vi møder en række personer fra en lille by i Maine. Byens industri er gået i stå, og vi får en historie om hvordan det påvirker de mennesker der lever i og omkring caféen Empire Grill.

Jeg skulle lige små hundrede sider ind i bogen, men så tog det også fat. Personerne var levende og interessante, og der skete hele tiden små ting i handlingen der pirrede min nysgerrighed. Slutningen var uventet og gåsehudsfremkaldende.

Richard Russos skrivestil var nogle gange lidt for knudret til min smag, og mange af sætningerne skulle jeg lige læse højt pga længde og mangel på tegnsætning. Men det er småting fordi hans beskrivelser af følelser og miljø er lige i øjet, og han forstår virkelig at fortælle en god historie - med morale.

For mig var det lidt som at læse Stephen King (uden gys og monsteredderkopper): En stor oplevelse!
______________________________________________________________________

Sort /Kamilla Hega Holst 
Roman. Samleren. 2012. 193 sider.

Jeg kunne ikke stå for det solgule cover, og fik straks lyst til at læse bogen om kvinden Sanne, der har en kæreste der feder hende op og tænder på dét! Som Litteratursidens anmelder skriver

"Det ser ”Sort” ud. Sannes far ligger for døden. Sannes studie går trægt. Sanne skider på sundhed og skriver sure læserbreve. Sygdomsroman med doku-touch."

Det er spændende at få et indblik i en verden der er så fremmed for mig, og forfatterens sprog er tilpas sarkastisk og let, så selv de mest ulækre, udpenslede detaljer er udholdelige at læse.

Jeg læste bogen hurtigt, og det var som at have spiste en pose ostepops på én gang. Det er fedt, men bagefter sidder man tilbage med lidt kvalme.
_______________________________________________________________________


[intet nummer] /Irene Pedersen 
Krimi. Gyldendal. 2012. 272 sider

Spottede den her på hylden og blev først nysgerrig fordi jeg aldrig har hørt om Irene Pedersen før. Så læste jeg bagsiden og tænkte, 'stalker i Brønshøj' - interessant.

Jeg blev ikke skuffet. Miljøet, personerne og det meste af plottet er realistisk og møg-spændende. Hun skaber en virkelig uhyggelig stemning og beskriver på den måde hvordan det påvirker et menneske at blive forfulgt, holdt øje med...

Sander, Johanne og sønnen Emil lever det ideelle familieliv. De er begge lærere og bor i et dejligt kvarter. Pludselig begynder Emil at få mareridt og hævder, at der er monstre i haven. Der begynder at ske mærkelige ting, og langsomt går det op for familien, at de bliver overvåget. Nogen holder øje med dem i mørket. (Fra Litteratursiden.dk)

__________________________________________________________________________________________________________________

Drengen der slog ihjel /Simon Lelic 
Krimi. Punktum. 2012. 279 sider


Bogen om Kevin sidder stadig i mig, så da jeg læste om den her nye krimi fra Punktum, blev jeg nysgerrig:

"En lille engelsk by chokeres da det bliver afsløret, at den tolvårige dreng Daniel Blake har brutalt myrdet sin skolekammerat Felicity Forbes."

Jeg kunne godt lide, at fortælleren var forsvareren til den tolvårige dreng. Det dér juridiske og moralske twist, og temaet 'kan børn være onde?' var også faktorer til, at den her bog havde jeg høje forventninger til.

De blev desværre ikke indfriet. Jeg læste hele bogen, men jeg savnede hele tiden uddybninger af personernes følelser, mere spænding osv. Øv. Skuffet. Der var lagt op til noget der kunne have været meget bedre.








søndag den 9. september 2012

We need to talk about Kevin

For fire år siden læste jeg bogen "Vi er nødt til at tale om Kevin" efter at have læst denne anmeldelse i Politiken. Det var en stærk læseoplevelse, og det er en bog der har fulgt mig lige siden.

”Kevin var vanskelig at holde af, endnu sværere at elske” - en chokerende, hjerteskærende og uafrystelig roman om at blive mor til et monster. (fra Litteratursiden)

Det er en brevroman, som Kevins mor skriver til faderen. Man sidder som læser med mange spørgsmål, som man hen ad vejen får svar på, mens man bliver mere og mere rystet. Sproget er intelligent og sarkastisk, og jeg var fanget fra første side.








I går så jeg filmatiseringen "Hvad med Kevin". Det er jo altid et sats, når man er så glad for bogen, men jeg er overvejende tilfreds. Tilda Swinton var meget overbevisende som Kevins mor, og brugen af symboler og musik forstærkede den foruroligende stemning der findes i bogen.


Politikens anmeldelse

Jeg anbefaler både bog og film. Det er tough shit, men nogle gange gør det godt at læse noget der kan ruske op i nogle følelser.




lørdag den 8. september 2012

FN International læsedag 2012

Når lige at kippe med flaget inden International Læsedag er forbi for i år :)

Ordet Fanger og FN’s Internationale Læsedag
I 2011 gennemførte Ordet Fanger for første gang den landsdækkende aktivitet ”FNs Internationale Læsedag”. På trods af vort beskedne budget blev det en rigtig god dag med stor involvering fra mange af vore partnere. Ligefra kædeaktiviteter i detailhandlen til events i storcentre og på biblioteker. Flere forlag involverede kendte forfattere i events m.v. og Dansklærerforeningen delte gratis bøger ud på gader og stræder. Fantasien var stor. Lad os gøre det endnu større i 2012

Læs mere her


fredag den 31. august 2012

Bogliste AUGUST 2012


To længe ventede afslutninger på spændende trilogier udkom i august, og ellers fik jeg læst skandinaviske krimier, minimalistisk magisk realisme og lidt erotik!


1Q84 Bog 3 /Haruki Murakami
Genre: Roman
Endelig kunne jeg få afsluttet den fabelagtige trilogi om Aomame, Tengo, the little people og de to måner. Den kom ikke helt på højde med de to første bind, men værket blev alligevel afsluttet på bedste vis.
Litteratursidens anmeldelse




Begravet i stilheden /Tove Alsterdal
Genre: Krimi

Stemningsfuld og atypisk krimi med masser af slægtshemmeligheder og dunkle miljøbeskrivelser. Jeg glæder mig allerede til Tove Alsterdals næste udspil.
Litteratursidens anmeldelse



Frokost i tyrens hoved /Thøger Jensen
Genre: Kort roman
Stille, minimalistisk roman om bibliotekaren Henning og hans hverdag. På hans rejser til Berlin og Wales møder han nogle interessante personligheder, og det lille element af magisk realisme gør romanen til noget særligt.
Litteratursidens anmeldelse



Pythias anvisninger /Eriksson & Sundquist
Genre: Krimi
Længe ventet afslutning på trilogien der er spået samme succes som Stieg Larssons Millenium. Jeg kunne godt tænke mig at have læst dem alle i ét stræk, for der var nogle huller jeg ikke kunne huske fra de andre to bind. Jeg synes ikke helt det lykkedes dem at få samlet alle de løse ender. Ærgerligt, for de to første bind var helt forrygende.
Krimifans anmeldelse

Hvor er de unge piger nu /Leena Lehtolainen
Genre: Krimi 
Jeg blev draget af forsiden og titlen, men plottet kunne ikke rigtig fange mig, selvom det er meget aktuelt med æresdrab og krigen i Afghanistan. Desuden irriterede de laaange, finske navne mig. Jeg gav op 2/3 inde i bogen for at kaste mig over noget erotik...
Læs mere om bogen her


Jeg overlader bogen
til de unge...

Fifty Shades /E L James
Genre: Erotisk roman
En så omtalt bog skal da læses! Jeg gik til den med et åbent sind, men halvvejs gav jeg op. Der findes så mange gode bøger jeg skal have læst, og chick-lit med sexscener har jeg læst masser af i min ungdom. Helt så slem som anmelderne siger den er, er den dog ikke - den var bare ikke lige noget for mig. Så genlæser jeg hellere "O's historie".

tirsdag den 31. juli 2012

Bogliste JULI 2012


Kun en enkelt krimi blev det til i sommermåneden, og ellers var det Christian Jungersens debut-roman der tog det meste af måneden at læse.

Se på mig /Kirsten Hamman
Genre: Roman
Jeg var helt opslugt af den her. Kærlighed, sex, selvbedrag, overvågning... Læs den!





Krat /Christian Jungersen
Genre: Roman
Romanen var svær at komme i gang med, og ret tung at læse. Jeg gav dog ikke op, og jeg blev belønnet med en historie & personer der stadig rumsterer i hovedet.

Sortedam /Sissel Bergfjord
Genre: Kort roman
Helt utrolig god beskrivelse af forholdet mellem (alkoholisk) mor og datter






Healeren /Antti Tuomainen
Genre: Krimi
Sjovt at være i det finske krimi-miljø men ellers blot en nordisk krimi i rækken

lørdag den 30. juni 2012

Bogliste JUNI 2012


Jeg brugte det meste af måneden på Stephen Kings murstensroman, men en enkelt krimi og en sjov og genkendelig roman blev det også til. Tre meget forskellige bøger som alle får fremragende bedømmelser.



Under kuplen /Stephen King
Spænding
En klassisk Stephen King som tog det meste af en måned at læse
- men var det værd.


Bid /Stine Askov
Roman
Jeg grinede ofte højt, mens jeg nikkede genkendende til meget




Uro /Jesper Stein
Krimi
Næsten på højde med Jussi. Fede personer, godt miljø og spændende plot.